To kulturer

traderstoners

En figur fra Wilsons PhD-afhandling viser hvad de grupper af studerende endte med at synes om hinanden.
Tabeller  fra Wilsons PhD-afhandling viser hvad de grupper af studerende endte med at synes om hinanden.

I går annoncerede jeg Amnesty Internationals årlige fakkeltog i Aalborg den 10. december på Facebook i bl.a. gruppen om Krystalnat-arrangementet, som vi var med til at lave den 9. november og som jeg har skrevet om her. En kvinde, som jeg ikke kender og ikke er Facebook-ven med, skrev “Nej tak”. Jeg skrev at man jo bare kunne blive væk. Hertil svarede hun at det ville hun sandelig også, og at jeg var en pladderhumanist. Dette var tæt på at være en mikroudgave af det triste og polariserede debatklima i Danmark i disse år. Hvor kommer alt dette fra?

Engang viste det berømte/berygtede Stanford Prison Experiment, hvor nemt det kunne være at få nogle mennesker til at optræde som brutale fangevogtere. Men i 2008 viste et andet psykologisk eksperiment fra USA hvor let det kan være at dele mennesker op i “kulturer”. Dette og andre eksperimenter er nu beskrevet i en bog af Deborah Downing Wilson, der er forskeren bag. Eksperimentet var en central del af hendes PhD-afhandling.

Forsøget indgik i et kursus, hun holdt om interkulturel kommunikation – og bestod i at hun delte holdet af studerende i to grupper. Hver gruppe blev undervist for sig og fik nogle øvelser, der skulle etablere gruppens identitet. Den ene gruppe, alfa-gruppen, fik historien om den vidunderlige suppesten, som er fortællingen om en snedig tigger der får byens rige borgere til at lave suppe til ham. Den anden gruppe, beta-gruppen, fik lignelsen om de betroede talenter.

Alfa-gruppen, som Wilson endte med at kalde Stoner-gruppen, fik én slags øvelser, der alle skulle pointere at det var vigtigt at være tålmodig og vise samhørighed og hjælpsomhed. Beta-gruppen, som Wilson endte med at kalde Trader-gruppen fik derimod øvelser, der alle skulle pointere at det var vigtigt at være handelsorienteret og at kunne forhandle sin vilje igennem. Og det lykkedes over al forventning. Grupperne mødtes undervejs, men der opstod store forskelle imellem dem, som endda lod til at eksistere også efter eksperimentet var slut. Især var det interessant at opleve hvordan de to grupper af studerende vurderede hinanden. Det var tydeligt, at den ene gruppe syntes at de andre var “urealistiske pladderhumanister” og at den anden gruppe syntes at de andre var “kyniske stræbere”.

Og dette var bare en helt igennem konstrueret situation.

(Visited 96 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar