Skudepisoder?

skudepisoder

Hvad er egentlig forskellen på en “skudepisode” og et terrorangreb? Jeg ved det ikke. I januar blev to tilfældige mennesker dræbt i København, og vi kaldte det et terrorangreb, for gerningsmanden fremstod som en antisemitisk religiøs fanatiker. Hans hensigt var at slå tilfældige mennesker ihjel som en slags diffus hævn. I sidste måned blev 129 skudt i Paris; gerningsmændene fremstod også her som religiøse fanatikere, der slog tilfældige mennesker ihjel som en slags diffus hævn. Og i denne uge blev mindst 14 mennesker skudt i San Bernardino i USA; man er stadig ikke helt sikker på om der var tale om en “skudepisode” eller et terrorangreb. For de efterladte betyder det dog næppe ret meget; de har uanset hvad mistet mennesker, de holdt af.

I USA har der været 1052 “skudepisoder” med i alt 1347 døde inden for de seneste 1066 dage. Det er 10 gange så mange mennesker som antallet af døde ved årets terrorangreb i Frankrig. Billedet ovenfor viser et lille udsnit af den skræmmende liste. Kun sjældent omtales de som terrorangreb, men også her er der i det store og hele tale om at tilfældige mennesker bliver slået ihjel som en slags hævn. Det er tydeligt at se at der er system i denne galskab – og dette “system i galskaben” er blandt andet USAs ekstremt lempelige lovgivning om besiddelse af håndvåben.

Ofte tænker vi på forskellen mellem “skudepisoder” og terrorangreb som værende at sidstnævnte er politisk eller religiøst motiverede. Vi gør det til en kamp om ideologier og ender med at erklære krig, men reelt er terrorangreb jo også her “bare” grusomme forbrydelser med diffuse hævnmotiver. Ikke helt sjældent fremstår de religiøse/politiske begrundelser som en slags påskud fra gerningsmændenes side til at kunne myrde løs.

Hvis vi fokuserer på de ideologiske aspekter ved terrorangreb og tager dem meget alvorligt på gerningsmændenes præmisser, kan vi risikere at vi ikke tager terrorangreb alvorligt nok som de brutale “skudepisoder”, de også er,  og samtidig ikke tager “skudepisoder” alvorligt nok som signal om et underliggende samfundsproblem. Formodentlig er der i virkeligheden tale om det samme samfundsproblem i to forskellige forklædninger.

(Visited 111 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar