Publicere, koste hvad det vil?

pagecharge1
Det koster 570 euro og 96 cents at publicere en artikel på 12 sider i IJEE.

Tidligere i år fik jeg og tre kolleger fra et andet institut optaget en artikel om uddannelsesforskning i tidsskriftet International Journal of Engineering Education (IJEE). I denne uge læste vi korrektur på de færdiglayoutede sider og regnede med at det så var det. Men så kom der en regning på 570 euro og 96 cents.

En af mine kolleger skrev en forundret mail til os, da regningen var dukket op og spurgte: Er det virkelig rigtigt, eller er det spam?

Men det var skam ikke spam. For første gang i de 26 år jeg har publiceret forskningsartikler (og en bog er det også blevet til), skulle jeg være med til at betale for at få lov til at publicere. I mit sædvanlige fagområde har jeg aldrig været ude for noget sådant. (Og for at føje spot til skade skulle artiklen til IJEE sendes ind i Microsoft Word-format.)

På mit institut vil man ikke betale den slags publikationsafgifter, og deri er jeg helt enig. Men fordi det ikke skal være mig, der forhindrer en artikel i at blive publiceret, og fordi mine tre kolleger ikke skal hænge på hele regningen selv, gjorde mit institut en undtagelse. Og det er en undtagelse.

Nogle kan retfærdiggøre publikationsafgiften ved at lade den dække udgifterne til open access. Men IJEE er ikke et open access-tidsskrift; i sin uendelige gavmildhed forærer forlaget, når publikationsafgiften er betalt, forfatterne et halvt års abonnement!

Cost_of_publishing2

Illustrationen ovenfor er taget fra en artikel i Nature, der omhandler netop dette. De væsentligste udgifter er løn- og driftsudgifter til forlagene – og ganske mange af dem er strengt taget unødvendige, for med de nuværende lave produktionsomkostninger kan forfattere selv kan lave det endelige layout og papirudgaver er ikke nær så populære som de var en gang. Det er ikke kun mig, der synes at hele den videnskabelige forlagsbranche er et utidssvarende apparat (for ikke at sige en pengemaskine). Og så benytter det sig samtidig i høj grad af gratis arbejdskraft. Jeg er redaktør på et tidsskrift i datalogi – og det forlagsarbejde får jeg ikke noget for. Og nu skal jeg bedømme en artikel til et andet tidsskrift – det får jeg heller ikke noget for.

Det er sidste gang, jeg publicerer i International Journal of Engineering Education. Næste gang finder jeg et tidsskrift uden publikationsafgifter.