Det er jeg ikke enig i…

tumblr_m1ryrnhKaP1rrimczo1_1280

Tidligere i år kritiserede Folketingets ombudsmand de annoncer, som den danske regering havde ladet indrykke i libanesiske aviser. Kritikken gik på at de oplysninger, der blev givet om forringede muligheder for familiesammenføring, ikke var af generel gyldighed, men at dette ikke fremgik. Udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg udtalte som reaktion herpå at

Jeg er ikke enig med Ombudsmanden. Hverken i hans vurdering eller i den kritik, han giver. Jeg agter også at sætte nye annoncer i med de nye stramninger, som vi nu gennemfører til januar…

Og tidligere i dette efterår kunne man læse at uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen udtalte som reaktion på kritikken af nedskæringer på uddannelserne at

Det kommer helt an på, hvilke kvalitetsbegreber, man gør gældende. Er det eksempelvis en kvalitet at være fuldtidsstuderende og møde velforberedt op. Så er der en række danske studerende, der har noget de skal komme efter, hvis man læser kvalitetsudvalgets analyserapport. Jeg anerkender ikke, at vi får en dårligere uddannelse eller at kvaliteten forsvinder. Det gør jeg simpelthen ikke.

Problemet er at faktuelle diskussioner i begge tilfælde bliver reduceret til holdningsspørgsmål, og holdninger kan man jo være uenig i. For 3 år siden skrev jeg om hvordan Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti på præcis samme facon afviste forskningsresultater fra kriminologi.

Det er meningsløst at sige at det er forkert at sige at jordbærmarmelade er bedre end hindbærmarmelade. Men det er også forkert at sige at man ikke er enig i at København ligger på Sjælland.

Det, der bekymrer mig, er at der er en tendens til at reducere politiske diskussioner til holdningsspørgsmål. På denne måde prøver ministre stadigt oftere at lukke diskussioner – og ideen bag er at slå på at alle har ret til at have en holdning. Men det er netop et sådant udgangspunkt, der også danner grobund for alle de ørkesløse diskussioner med “klimaskeptikere”, anti-vaccinationsgrupper, kreationister og mange flere.

Patrick Stokes, der er filosof ved Deakin University i Australian skriver om netop dette at “have ret til at have en holdning”

Plato distinguished between opinion or common belief (doxa) and certain knowledge, and that’s still a workable distinction today: unlike “1+1=2” or “there are no square circles,” an opinion has a degree of subjectivity and uncertainty to it. But “opinion” ranges from tastes or preferences, through views about questions that concern most people such as prudence or politics, to views grounded in technical expertise, such as legal or scientific opinions.

I’d be silly to insist that you’re wrong to think strawberry ice cream is better than chocolate. The problem is that sometimes we implicitly seem to take opinions of the second and even the third sort to be unarguable in the way questions of taste are. Perhaps that’s one reason (no doubt there are others) why enthusiastic amateurs think they’re entitled to disagree with climate scientists and immunologists and have their views “respected.”

Og det er netop den bekymring, jeg deler – at ledende politikere reducerer politik til et spørgsmål om holdninger, der alle “er lige meget værd”. Det paradoksale er at ministre i udøvelsen af deres politik jo ikke reelt opfatter alle udsagn, og især dem de er uenige i, som værende “lige meget værd”. Det må de også gerne, og politik er jo også et spørgsmål om holdninger, men det ville klæde ministrene (og den politiske debat i det hele taget) at agere anderledes.