Afskaf danskerne – genindfør borgerne

dannebrog-kvinde

De landsdækkende tv-kanaler beder ofte danskerne om at skrive deres kommentarer på Facebook og Twitter under udsendelser. Per Clausen fra Enhedslisten fortalte i et tv-indslag for nylig, hvorfor han mente at danskerne stemte nej. Og i dag kan man i en avis læse om danskernes julegaveindkøbsvaner.

Ordet “dansker” er for mange stadig bare en betegnelse. Det er der ikke noget suspekt i. Men jeg kan ikke undlade at bemærke at ordet “dansker” sniger ind hvor det engang var mere almindeligt at sige f.eks. “borger”.

Og i nogle højst forskellige kredse er ordet blevet værdiladet. Reaktionære nationalister bruger ordet som en hædersbetegnelse – mest vulgært er det i det kryptonazistiske Danskernes Parti. Men når vi følger udviklingen af de stadigt skrappere regler for at blive dansk statsborger, er det tydeligt at ledende kræfter også tænker på “dansk” som en hædersbetegnelse og som noget man skal gøre sig fortjent til. Den modsatte holdning findes også: I nogle familier med etnisk minoritetsbaggrund kritiserer forældrene deres børn for at være blevet “for danske”.

Nogle gange opdager jeg til min udelte skuffelse at mennesker kan være født i Danmark og stadig blive omtalt som nte-generations-indvandrere. Man kan kritisere USA for mange ting, men jeg vil gerne fremhæve noget meget positivt ved landet: at det i brede kredse er langt nemmere at blive opfattet som amerikaner, også hvis man har sin baggrund i et andet land. Jeg håber at denne inkluderende sprogbrug og tankegang vil kunne overleve trods andengenerationsindvandreren Donald Trump (hans mor var fra Skotland) og lignende idioters sejrsgang i USA.

I Information er der en interessant kronik af Esben Bøgh Sørensen om netop opfattelsen af “Danmark”.  Hans pointe er at det er nationalstaten, der skaber (eller vel snarere definerer) folket, ikke omvendt. Det kan godt være at nogle er rige og andre fattige, nogle er raske og andre er syge – men vi er alligevel danskere. Typisk er det så i modsætning til “dem der ikke er danskere”. Og på den måde bliver de faktisk afgørende modsætninger mellem rig/fattig, rask/syg, privilegeret/ikke-privilegeret osv. fejet ind under gulvtæppet. Prøv at tænke på hvordan nogle siger at “vi” skal hjælpe de hjemløse, men ikke flygtninge. De pågældende mennesker udelader bekvemt at nævne at flygtninge der kommer til Danmark heller ikke har noget hjem eller nogen ejendele – og at mange hjemløse fra Danmark ikke bryder sig om de nye “hjemløsevenners” pludselige omklamring men derimod solidariserer sig med flygtningene.

Skal vi afskaffe ordet “dansker”? Nej, det er ikke nødvendigt. Men de af os, der ikke vil ekskludere mennesker, skal tage ordet “dansker” tilbage og turde bruge det bredt om alle der bor i Danmark – eller finde et andet ord som f.eks. “borger”. På denne måde er det præcis som når Jens Unmack får hængt Dannebrog op som bagtæppe til Love Shops koncerter og på denne måde “stjæler flaget tilbage”.

(Visited 144 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar