Skyldner ved ankomsten til Danmark

konfiskering

På det seneste har der været megen diskussion af  regeringens lovforslag om konfiskering af asylansøgeres ejendele.

Ud over det, som den ubehagelige diskussion i medierne afslører om politikernes ideer til hvor nidkært loven skal håndhæves, når den bliver vedtaget (for den gør den), er også lovens grundopfattelse vigtig at forholde sig til. Ovenfor kan man se den præcise ordlyd af det, som er blevet diskuteret. Sammen med fremsættelsen af lovforslag L87 er der indgivet bemærkninger fra udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg, og disse bemærkninger er interessante fordi de angiver hvordan Inger Støjberg forestiller sig lovændringen efterlevet. (Store dele af den foreslåede lovændring handler i øvrigt om at ændre ministerens titel til “udlændinge-, integrations- og boligminister”.)

Med lovforslaget indføres der desuden hjemmel til, at politiet kan visitere en asylansøger og ransage asylansøgerens bagage med henblik på at sikre penge og værdigenstande til dækning af udgifterne til den pågældendes underhold m.v. I tilknytning hertil indebærer lovforslaget, at udlændingemyndighederne får mulighed for at tage de nævnte aktiver i bevaring med henblik på dækning af udgifter til underhold m.v.

Det foreslås tillige, at den periode, hvor asylansøgere, der har tilstrækkelige midler hertil, kan pålægges at dække udgifterne til deres og deres families underhold m.v. forlænges fra 3 måneder frem til tidspunktet for boligplacering i en kommune eller – ved afslag på asyl – udrejse eller udsendelse af landet.

Ideen er således at asylansøgeres konfiskerede penge og ejendele skal betale for deres ophold, og dette kan eventuelt ske indtil der ikke er mere at betale med.

Lovforslaget henviser til retsplejelovens paragraffer 509 til 516, der omhandler udlæg for mennesker der skylder staten penge. De pågældende paragraffer om udlæg lyder bl.a. således:

§ 508. Udlæg kan foretages i rede penge samt i fast ejendom, løsøre, fordringer og andre aktiver, hvis identitet kan fastslås, men ikke i fremtidige erhvervelser. Udlæg kan foretages, selv om aktiverne i forvejen er behæftet.

§ 509. Udlæg kan ikke foretages i aktiver, bortset fra fast ejendom, der er nødvendige til opretholdelse af et beskedent hjem og en beskeden levefod for skyldneren og hans husstand…

[stk. 2 omhandler udlæg i andelsboliger]

Stk. 3. Udlæg kan ikke foretages i aktiver af indtil 3.000 kroners værdi, som er nødvendige til skyldnerens eller hans husstands erhverv eller uddannelse.

Men Bekendtgørelse af lov om aktiv socialpolitik siger dette

§ 14. Kommunen kan ikke yde hjælp, hvis ansøgeren og ægtefællen har formue, som kan dække det økonomiske behov. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse i forhold til en ansøger og dennes samlever, jf. §§ 2 a og 2 b. Kommunen ser dog bort fra beløb på op til 10.000 kr., for ægtefæller eller samlevende, jf. §§ 2 a og 2 b, 20.000 kr.

Der står intet i bekendtgørelsen om at der kræves udlæg eller om at “aktiver kan tages i bevaring” for kontanthjælpsmodtagere. Kontanthjælpsmodtagere opfattes ikke som “skyldnere pr. default”. Situationen er en anden for asylansøgeres vedkommende.  Udlægget opfattes i lovforslag L87 direkte som betaling for en asylansøgers ophold i Danmark. Forskellen er med andre ord at en asylansøger alene fordi han/hun søger asyl, og fordi hans/hendes ophold koster den danske stat penge, opfattes som skyldner.  

Det kan naturligvis ikke foregå i en åben dialog…

Irsk-franske Samuel Beckett var en af skaberne af det absurde teater og er bl.a. kendt for "Vi venter på Godot", der handler om en uvis ventetid.
Irsk-franske Samuel Beckett var en af skaberne af det absurde teater og er bl.a. kendt for “Vi venter på Godot”, der handler om en uvis ventetid.

Min korrespondance med AAUs ledelse fortsætter. Det eneste, jeg vil vide er hvorfor det teknisk-naturvidenskabelige fakultet skal deles. Og jeg har stadig ikke fået noget svar. Igen fik jeg kun at vide, at der er truffet en beslutning i bestyrelsen af organisatorisk karakter, der påfører rektor en opgave, der skal løses.

AAUs ledelse beder om

…respekt for, at det naturligvis ikke kan foregå i en åben dialog med medarbejderne, da de forskellige modeller kan have forskellige konsekvenser; faglige, økonomiske, personalemæssige tilhørsforhold etc.

Senere kommer forslagene i høring, lover ledelsen. Og det er da også meget passende.

Men det, jeg efterlyser, er jo netop ikke en beskrivelse af mulige opdelinger af det teknisk-naturvidenskabelige fakultet, men simpelthen en forklaring af hvorfor det teknisk-naturvidenskabelige fakultet tænkes opdelt. Jeg har meget svært ved at forstå hvorfor også en redegørelse for motiverne bag en deling skal være hemmelig og ikke kan meddeles til ansatte og studerende ad officiel vej, men skal sive ud via dagspressen og forskellige modstridende rygter.

Der er her tale om en beslutning, der har stor betydning for mange menneskers hverdag – ansatte såvel som studerende. I efterårssemesteret 2015 har delingen af fakultetet været et tilbagevendende samtaleemne i alle de sammenhænge, jeg har været i på AAU blandt ansatte og studerende, og uvisheden om motiverne bag delingen har været og er fortsat en kilde til stor utryghed.  Netop derfor burde der være åbenhed om sagen.

Ledelsen henviser mig til et møde, man i dag har haft med tillidsrepræsentanterne og beder mig kontakte dem. Det vil jeg nu gøre, og jeg vil opfordre tillidsrepræsentanterne til at gøre rede for de bevæggrunde for delingen af det teknisk-naturvidenskabelige fakultet, som AAUs ledelse har, når nu AAUs ledelse ikke vil.

Dette er en underlig og forstemmende sag. Universitetsdemokratiet er lige nu et fjernt minde.