Skyldner ved ankomsten til Danmark

konfiskering

På det seneste har der været megen diskussion af  regeringens lovforslag om konfiskering af asylansøgeres ejendele.

Ud over det, som den ubehagelige diskussion i medierne afslører om politikernes ideer til hvor nidkært loven skal håndhæves, når den bliver vedtaget (for den gør den), er også lovens grundopfattelse vigtig at forholde sig til. Ovenfor kan man se den præcise ordlyd af det, som er blevet diskuteret. Sammen med fremsættelsen af lovforslag L87 er der indgivet bemærkninger fra udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg, og disse bemærkninger er interessante fordi de angiver hvordan Inger Støjberg forestiller sig lovændringen efterlevet. (Store dele af den foreslåede lovændring handler i øvrigt om at ændre ministerens titel til “udlændinge-, integrations- og boligminister”.)

Med lovforslaget indføres der desuden hjemmel til, at politiet kan visitere en asylansøger og ransage asylansøgerens bagage med henblik på at sikre penge og værdigenstande til dækning af udgifterne til den pågældendes underhold m.v. I tilknytning hertil indebærer lovforslaget, at udlændingemyndighederne får mulighed for at tage de nævnte aktiver i bevaring med henblik på dækning af udgifter til underhold m.v.

Det foreslås tillige, at den periode, hvor asylansøgere, der har tilstrækkelige midler hertil, kan pålægges at dække udgifterne til deres og deres families underhold m.v. forlænges fra 3 måneder frem til tidspunktet for boligplacering i en kommune eller – ved afslag på asyl – udrejse eller udsendelse af landet.

Ideen er således at asylansøgeres konfiskerede penge og ejendele skal betale for deres ophold, og dette kan eventuelt ske indtil der ikke er mere at betale med.

Lovforslaget henviser til retsplejelovens paragraffer 509 til 516, der omhandler udlæg for mennesker der skylder staten penge. De pågældende paragraffer om udlæg lyder bl.a. således:

§ 508. Udlæg kan foretages i rede penge samt i fast ejendom, løsøre, fordringer og andre aktiver, hvis identitet kan fastslås, men ikke i fremtidige erhvervelser. Udlæg kan foretages, selv om aktiverne i forvejen er behæftet.

§ 509. Udlæg kan ikke foretages i aktiver, bortset fra fast ejendom, der er nødvendige til opretholdelse af et beskedent hjem og en beskeden levefod for skyldneren og hans husstand…

[stk. 2 omhandler udlæg i andelsboliger]

Stk. 3. Udlæg kan ikke foretages i aktiver af indtil 3.000 kroners værdi, som er nødvendige til skyldnerens eller hans husstands erhverv eller uddannelse.

Men Bekendtgørelse af lov om aktiv socialpolitik siger dette

§ 14. Kommunen kan ikke yde hjælp, hvis ansøgeren og ægtefællen har formue, som kan dække det økonomiske behov. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse i forhold til en ansøger og dennes samlever, jf. §§ 2 a og 2 b. Kommunen ser dog bort fra beløb på op til 10.000 kr., for ægtefæller eller samlevende, jf. §§ 2 a og 2 b, 20.000 kr.

Der står intet i bekendtgørelsen om at der kræves udlæg eller om at “aktiver kan tages i bevaring” for kontanthjælpsmodtagere. Kontanthjælpsmodtagere opfattes ikke som “skyldnere pr. default”. Situationen er en anden for asylansøgeres vedkommende.  Udlægget opfattes i lovforslag L87 direkte som betaling for en asylansøgers ophold i Danmark. Forskellen er med andre ord at en asylansøger alene fordi han/hun søger asyl, og fordi hans/hendes ophold koster den danske stat penge, opfattes som skyldner.  

(Visited 138 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar