Gensyn med Stjernekrigen

share_1200x627

Da jeg var 14 år så jeg Stjernekrigen i biografen. Det var den første rigtig overbevisende science fiction-film, jeg havde set og jeg var særdeles imponeret. Vi talte en del om den film i 8. klasse på Brovst skole.

Der er en særlig godartet eskapisme forbundet med at dykke ned i dette univers, hvor mennesket blot er en af mange civilisationer og hvor teknologien har gjort næsten alt muligt – men hvor alle alligevel er dødelige og nærer de sædvanlige grundlæggende følelser.

Nu er min datter 14 år og går i 8. klasse. Hun har aldrig set de oprindelige film og heller ikke de tre film, der kom for 15 år siden. Heller ikke min hustru har set nogen af Star Wars-filmene. I dag gik vi i biografen for at se Star Wars: The Force Awakens, som filmen hedder på dansk. Jeg havde glædet mig, men var også forberedt på at blive skuffet.

Spoilere!!

Den nye film var faktisk en god oplevelse, og det gik op for mig hvor meget jeg faktisk kan huske af de gamle film – og hvor meget af filmene, der siden dengang i 1978 er blevet populærkulturelt fælleseje.

Og for mig, der kan huske de gamle film, bliver parallellerne mellem den nye film og de gamle helt tydelige: Mødet mellem far og søn, der nu er fjender, på en smal bro over et dyb. Ørkenplaneten (der nu hedder Jukka og ikke Tatooine). Rumcafeen hvor aliens af alle slags sidder sammen, og et lille ensemble spiller underlig musik. Angrebet på en enorm dødsplanet udført af X-vinger som én lang, svimlende flyvetur. Lyssværdene. Den sortklædte skurk med hjelm og forvrænget stemme, som gik over til den mørke side. Hele historien om de tre unge, nye helte der mødes i kamp mod det onde imperium – to mænd og en kvinde – er også én, vi har set før. Den ene mand hedder endda noget så nordisk som Finn (men ligner til gengæld Muhammad Ali), og man aner allerede at han er ved at blive forelsket i hende. Hun hedder Rey og er for øvrigt den sejeste af de tre.

Også gensynet med Harrison Ford (som var den eneste af de tre unge skuespillere fra 1970’erne der kunne føre succesen videre i andre film), Carrie Fisher og Mark Hamill er bemærkelsesværdigt. I scenerne mellem Han Solo og Leia mærker man lidt af den samme vemodige stemning som jeg husker fra Richard Lesters fine Robin og Marion om Robin Hood og Lady Marion, der møder hinanden igen efter mange år. Til sidst skal vi sige farvel til Han Solo, da hans søn dræber ham på broen over dybet, og det er filmens tristeste stunde.

Men selvfølgelig er der da også masser af nye ting – “kuglerobotten” BB-8 er et interessant grafisk element, og der er en imponerende rumskibsjagt gennem klippeslugter og ind i et enormt, gammelt vrag af et rumskib.

Det er altid interessant at opleve hvordan landes skuespillere optræder i science fiction- og fantasy-film. Næsten alle skurke er således englændere fra Sydøstengland – dette gælder således hele Imperiet (der nu hedder Den Første Orden). Retfærdigvis skal det siges at Rey også er engelsk – ligesom C3PO. Der er også en enkelt scene i Han Solos rumskib, hvor der er en konfrontation mellem ét sæt rum-skurke fra Japan og et andet sæt skurke fra Skotland anført af en led karl, der tydeligvis er fra Glasgow. Allerførst i filmen ser vi Max von Sydow (som altid er god) i en lille, lidt Obi-wan Kenobi-agtig rolle.

Også min datter og min hustru syntes at Star Wars: The Force Awakens var en god filmoplevelse. Min hustru er normalt ikke så begejstret for science fiction (hun var lidt forbeholden over for Interstellar). Og min datter bekendtgjorde at hun nu ville se at få set de gamle Star Wars-film. Mon ikke det vil kunne lade sig gøre?

(Visited 162 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar