Fra prinsesse til general

Leia

Den sidste bog, jeg fik læst i 2015, var den amerikanske forfatter Patricia Cohens In Our Prime. Jeg har tidligere skrevet om den her. Cohens bog er et solidt stykke videnskabsjournalistik om de forskellige syn, der har været på menneskets alder og her med fokus på hvad det vil sige at være midaldrende – og den er i høj grad værd at læse, når man selv er midaldrende. Bogen tager udgangspunkt i forholdene i USA, men der er mange af dens overvejelser, som man vil kunne føre over på mange andre kapitalistiske samfund i den moderne industrialiserede verden.

Det er interessant at se hvordan midaldrende mennesker bliver opfattet af medierne i vore dage. Der er en udpræget opfattelse af at  man som midaldrende er stagneret: Fra nu af kan det kun gå ned ad bakke. Derimod repræsenterer ungdommen et håb om fornyelse (eller måske bare et håb om tilpasning), og det er her, ungdomsdyrkelsen sætter ind.

I denne uge har jeg kunnet læse hvordan der har været en del urimelig kritik af Carrie Fishers rolle i den nye Star Wars-film. Hun havde udtalt sin undren over at hun var blevet bedt om at tabe sig for at kunne være med i den nye film. Nogle har udtrykt deres utilfredshed over at Carrie Fisher (som nu er 59) ikke ser ud som hun gjorde i 1977! Jeg bemærker her at ingen har kritiseret Harrison Ford (der er 72) for heller ikke at se ung ud mere. Forventningerne til kvinder og til mænd er tydeligvis ikke de samme.

Men der er også en modfortælling til historien om stagnation, nemlig at man som menneske bliver ved med at udvikle sig livet igennem. (En del af de aktiviteter, jeg har kastet mig over, kom først ind i mit liv efter jeg blev 40 – et eksempel er poetry slam.) Som midaldrende har man en anden erfaring og ofte bliver man ikke så nemt slået ud af de ting, der ville have slået én ud af kurs da man var ung. Cohen fremhæver denne modfortælling i sin bog og gør det godt.

Star Wars-filmene har i høj grad et ungt publikum, men der er også mange der så de første tre film som unge, der er gået i biografen igen. Derfor er filmen nødt til at appellere på tværs af alderssegmenter (segmenteret markedsføring omtales også grundigt i Cohens bog). Det kan man se i filmens brug af de oprindelige hovedpersoner, Leia, Han Solo og Luke Skywalker.

Og fortællingen om de tre oprindelige hovedpersoner er interessant som en fortælling om netop dét at blive ældre. De er blevet ældre på hver sin måde. Han Solo rejser igen rastløst rundt i rummet, men i et nyt og større rumskib. Leia har gennemgået en ganske anden forandring. Som ung var hun prinsesse, som midaldrende er hun blevet general og bekymret for sin og Han Solos søn, som de ikke har set længe. Netop historien om Leia er en meget præcis beskrivelse af den forandring, erfaringen kan give os som midaldrende: man kan gå fra at være en håbefuld prins/prinsesse på vej gennem et stort univers til at være general og forælder.

(Visited 129 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar