Gloria Ann Taylor

gloria-ann-taylor-600-2

Den store musikalske overraskelse for mig i 2015 var at opdage den amerikanske soulsangerinde Gloria Ann Taylor, der var aktiv i 1970’erne. Hun udsendte en række singler, men derefter trak hun sig tilbage. I en del år har hendes singler været svære at opdrive og godt eftersøgte, men i 2015 kom så opsamlingen Love Is A Hurtin’ Thing der samler alle disse indspilninger. I november læste jeg ved et tilfælde en anmeldelse på Pitchfork, og siden købte jeg albummet som download på Emusic. Men det var ikke nok for mig! I dag fik jeg albummet på cd. Desværre er de oprindelige masterbånd ikke til at finde, så albummet er mastereret ved brug af gamle lp’er. Dette kan man godt høre på enkelte numre.

Karrieren lykkedes ikke rigtig for Gloria, trods hendes imponerende sangstemme og optræk til samarbejde med kendte musikere som Van McCoy og Bootsy Collins og interesse fra Motown. Ægtemanden Walter Wisenhunt var hendes producer, men i noterne til Love Is A Hurtin’ Thing skinner det tydeligt igennem at det også var et voldeligt ægteskab. Måske er titlen på albummet derfor i virkeligheden også en beskrivelse af de år.

Siden Gloria Ann Taylor blev skilt og trak sig tilbage, tog hun et almindeligt lønarbejde og fik tre børn. Det var med gospelmusikken, hun i sin tid startede musikkarrieren, og i dag, hvor hun er 71 år gammel, synger hun gospel i kirken i Toledo i Ohio hver søndag.

Man kan læse mere om hendes 1970’er-udgivelser på Lorne Behrmans blog og i en avisartikel i USA, der følger hendes nuværende tilværelse som kirkesanger og hendes tanker om at være blevet genopdaget af musikanmeldere.

På Love Is A Hurtin’ Thing er der flere numre, der burde være blevet klassikere. Der er bl.a. en forrygende udgave af Dolly Partons “Jolene”, men især titelnummeret (som vi vel godt kan kalde dette) er imponerende og nærmest filmisk – et over syv minutter langt nummer med en Hendrix-agtig guitar-indledning, et dramatisk strygerarrangement, et lige så dramatisk Fellini-agtigt klaver og en solid rytmebund. Halvvejs inde dukker Gloria omsider op, og det er det hele værd.  Hvordan nummeret egentlig skulle slutte, hvis det skulle spilles live, ved jeg ikke, og det fader da også bare ud.

Hør bare!