En af os

Utøya_2

I denne uge er der gået 1 år siden terrorangrebet mod Charlie Hebdos redaktion i Paris. Den dag husker jeg kun alt for godt; det hele skete lige omkring min fødselsdag. Tilsvarende er der formodentlig ikke helt få også uden for Norge, der husker hvor vi var den 22. juli 2011, da terrorangrebene i Oslo og på Utøya fandt sted. Selv var jeg på ferie med familien i Kroatien. Terrorangrebene bliver til de uønskede mærkedage.

Først nu har jeg fået læst Åsne Seierstads bog En av oss fra 2013 – og ja, jeg har læst den på norsk. Det er en særdeles velskrevet og gribende beretning, der tager os hele vejen op gennem Norges historie skildret med nedslag i både terroristens og nogle af ofrenes (alt, alt for korte) liv.

Især i Norge har nogle kritiseret Seierstad for at hendes bog ikke forsøger at skabe et samlende perspektiv. Det er dog ikke klart for mig, at dette nemt skulle kunne lade sig gøre.

Specielt var det et stort spørgsmål om Anders Behring Breivik er en beregnende højreekstremist med et klart politisk mål eller “bare” utilregnelig? Dette optog mange i tiden under retssagen mod ham, men jeg er af den holdning at man sagtens kan hævde at begge udsagn er sande samtidig. Det meste af hvad Breivik gjorde, var grundlæggende rationelt, men ud fra et skræmmende rationale. Det er da også derfor, han i dag desværre har en del beundrere rundt omkring i verden.

Den ekstreme ideologi bliver som for så mange andre terroristers vedkommende en “krykke”, der holder en psykisk skadet, narcissistisk person med manglende empati oppe og samtidig påvirker denne ideologiske krykke terroristens syn på alt og alle på helt afgørende vis. Når jeg læser om de franske og belgiske terrorister, der begik så voldsomme ugerninger i 2015, er det samme indtryk jeg får af sådan en ødelæggende vekselvirkning.

I løbet af En av oss opdager man at der faktisk også er masser af små begivenheder, der kunne have ændret historiens gang på afgørende vis: Breiviks mor ønskede ikke at blive gravid, men det var for sent for hende at få en abort. Som lille var han tæt på at blive tvangsfjernet på grund af moderens svigt, men det lykkedes det hende at forpurre. Breiviks bedste ven i børnehaveårene var en lille pige, hvis forældre var flygtninge. I skoletiden var en af hans bedste venner en dreng med pakistanske forældre. Nogle af de unge mennesker, der skulle på sommerlejr på Utøya, var tæt på ikke at komme med. Oplysningerne om nummeret på Breiviks flugtbil var tilgængelige 10 minutter efter bombeattentatet i Oslo, men de blev aldrig fulgt op, og der kom ingen efterlysning af bilen ud. Der er én politihelikopter i Norge, men den var opstaldet på grund af sommerferie. I det hele taget gør afsnittene om det norske politis kluntede og på nogle måder skæbnesvangre håndtering af angrebene et stort indtryk.

Men også fortællingerne om de unge mennesker, hvis korte liv er på vej til at folde sig ud, kun for at slutte så brat, gør indtryk. Bogtitlen er lige så meget møntet på dem som den er på ham, der slog dem ihjel.

En helt urelateret sidebemærkning: Det er interessant at læse en lang tekst på norsk. Åsne Seierstads bokmål er let at forstå, og efter de første omkring 100 sider gik det lige så hurtigt for mig at læse En av oss som at læse en bog på dansk. Flere danskere burde kaste sig over at læse bøger på norsk og svensk – det er det værd. (Og så lærte jeg også at man i Norge stadig kalder sådan en metalgenstand, som jeg skriver dette blogindlæg på, for en datamaskine. Det er egentlig et godt ord.)

(Visited 122 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Én kommentar til “En af os”

Skriv et svar