Ny socialdemokratisk nationalisme

nationJeg kender flere, der er gode socialdemokrater i ordets bedste forstand og taler om at “de store skal passe på de små”. Og jeg har tidligere i mit virke i Amnesty International haft godt samarbejde med lokale socialdemokrater; senest var det i forbindelse med “Mød verden”-arrangementet i Aalborg i september, hvor et stort antal lokale borgere og flygtninge mødtes. Flere af de centrale personer i dette gode arrangement var socialdemokrater.

Men i december 2015 kunne man i Politiken læse hvordan Henrik Sass Larsen vil “gøre alt for at begrænse antallet af ikkevestlige flygtninge og indvandrere”. Og jeg blev ganske enkelt meget ked af at læse et indlæg i Politiken i denne weekend fra Lars Aslan Rasmussen, der er socialdemokratisk medlem af Københavns borgerrepræsentation.

Alle de sædvanlige elementer i den nationalistiske fortælling er til stede i både Sass Larsens og Rasmussens indlæg:

  • En fortælling om “flygtningekrisen” som først og fremmest en krise for Danmark, ikke en krise for verdenssamfundet, for Europa eller for de mennesker, der er tvunget på flugt
  • Der er en overlegen “elite”, der enten på grund af naivitet eller kynisk overlæg baner vejen for en underlegen gruppe af udlændinge
  • Der er tale om en underlegen gruppe af udlændinge, hvis svaghed er “indbygget” og nedarves gennem slægtleddene
  • Afværgepåstandene om at “jeg er ikke racist” og ”jeg har intet mod flygtninge” (de skal bare holdes væk fra Danmark)
  • Og sidst men ikke mindst, nu også den nedsættende brug af ordet “godhed” som et skældsord

Og der er ikke ét ord om menneskerettigheder eller om internationalt ansvar.

Socialdemokraternes udgangspunkt er nu ikke at “de store skal passe på de små”, men det nationalistiske slogan “vi skal passe på Danmark”, der blev gentaget igen og igen i Lars Løkke Rasmussens seneste nytårstale. Det, vi hører nu hos Socialdemokraterne, er endnu en let tilpasset variant af de seneste 15 års nationalistiske fortælling om et Danmark, der er truet af noget, der kommer udefra. Fortællingen vandt fodfæste for 40 år siden hos det parti, der engang hed Fremskridtspartiet, og nu har den vundet indpas hos de andre store politiske partier.

Nogle vil nu sige at Socialdemokraterne omsider er kommet til fornuft og har indset den sande sammenhæng. Men det er påfaldende, at den forklaringsmodel, partiets ledende medlemmer nu abonnerer på, i meget store træk ligner de nationalistiske fortællinger, der er dukket op igen og igen rundt om i verden i de seneste 100 år eller mere.

Jeg er oprigtigt ked af at læse den slags udtalelser fra fremtrædende medlemmer af Socialdemokraterne. Den slags lover alt andet end godt. Er der ikke snart nogen menige socialdemokrater, der vil stoppe det grimme skred i det, der engang var et vigtigt parti, der talte om international solidaritet og menneskerettigheder?

(Visited 225 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Én kommentar til “Ny socialdemokratisk nationalisme”

Skriv et svar