Sammensværgelse?

screen_shot_2016-01-08_at_15.35.00
Den orange cirkel viser Madayas beliggenhed nær grænsen til Libanon.

Noget af det bemærkelsesværdige ved sammensværgelsesteorier er at de mest populære lader til at være dem, der mest tydeligt strider mod hændelser, der er ekstremt veldokumenterede. Der er masser af foto og film og astronomiske observationer, der bevidner månelandingerne i 1969 og frem. Der er foto og film og masser af øjenvidneberetninger, der bevidner at to passagerfly ramte World Trade Center i 2001 og dermed fik de to højhuse til at styrte sammen. Og der er masser og atter masser af dokumentation for at mere end seks millioner mennesker blev myrdet af nazisterne under Holocaust.  Men alligevel trives benægterne i bedste velgående. Nogle gange er der en tydelig politisk dagsorden; det er tydeligt for Holocaustbenægterne og for af benægterne af den alment accepterede forklaring om terrorangrebene i USA i 2001. Andre er måske “bare” ude af stand til at acceptere at så voldsomme og verdensforandrende hændelser som dem, jeg har nævnt, har kunnet være virkelighed.

Nu har borgerkrigen i Syrien fået (endnu) en sammensværgelsesteori, og den handler om den seks måneder lange belejring af byen Madaya. Assad-regimet står bag belejringen, der har til hensigt at drive oprørsgrupper ud af byen, og deres taktik er skræmmende og velkendt – at bruge sult som våben. Det er veldokumenteret at indbyggerne i Madaya lider af underernæring og at mindst 23 er døde af sult. Læger Uden Grænser, det Internationale Røde Kors og Amnesty International har hver især udtrykt deres voldsomme bekymring over situationen.

Jeg skrev i sin tid om initiativet til støtte for tekstilarbejdere i Pakistan, og det var og er et godt initiativ. Men de samme mennesker som står bag dette, bruger nu kræfter på at så tvivl om alvoren af denne belejring og på at forsvare Assad-regimet ved at hævde at regimet faktisk sender fødevarer til Madaya.  Det er imidlertid veldokumenteret at alle de stridende parter i den syriske krig nu benytter sig af sult som våben, og det er stadig tilfældet at Assad-regimet i kraft af sin militære overlegenhed er skyld i de største tab af menneskeliv i borgerkrigen.