Vi er Pia Kjærsgaards børn

Pia_Kjaersgaard.jpg.ashx

I år er det 21 år siden ledende medlemmer af Fremskridtspartiet brød ud og dannede Dansk Folkeparti. I dag er ét af dem forkvinde for Folketinget, og det nu næsten glemte Fremskridtspartis efterkommer er Danmarks næststørste parti.

De seneste dages udtalelser fra Henrik Sass Larsen om at der skal oprettes asyllejre i Algeriet (der i de sidste mange år har været et land plaget af terrorisme) og Libyen (der siden Gadaffis fald har været splittet af en borgerkrig) og udtalelser fra Pia Olsen Dyhr, der nu mener at Dansk Folkeparti havde ret, vidner om at vi i Danmark for længst er blevet Pia Kjærsgaards børn.  I Danmark taler vi i 2016 om de ting, der har optaget Pia Kjærsgaard gennem mange år, vi har overtaget hendes vurderinger af hvad der er væsentligt og vi bruger nu de samme ord som hende. Pia Kjærsgaards visioner er blevet horisonten i dansk politik. Vi kunne tale om noget andet eller tale på en anden måde, men det gør vi ikke. Alle, selv de efterhånden få politiske partier, der er uenige med disse visioner, ender med at tale om dem. Også de, der gør oprør mod deres forældre, taler ofte om deres forældre og om hvor urimelige de var.

Pia Kjærsgaards datter har ofte taget afstand fra sin mors holdninger, og Pia Kjærsgaards søn har valgt at tage et andet efternavn for ikke at blive forbundet med hende i sit daglige virke, hvor han arbejder med unge med indvandrerbaggrund.

Hvornår gør vi det samme og flytter hjemmefra?

(Visited 439 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar