De sidste måneder af dit liv

Memento_Mori

Tænk hvis dette faktisk er det sidste år, du har tilbage at leve i og tænk hvis du ved det. Hvad vil du så gøre? Vil du dele en masse opslag på Facebook eller vil du bruge din tid på noget andet? Vil du træffe de samme beslutninger? Den amerikanske professor i økonomi Arthur C. Brooks stiller dette spørgsmål og når samme svar som mange andre (og som beretninger om døende viser os) – nemlig nej. 

Brooks konkluderer at man bør leve hver dag som om den var den sidste. Den oplagte indvending er at ingen vil gå på arbejde mere og at ingen ville sørge for dem, der skulle føre verden videre. Hvis jeg vidste, at jeg skulle dø om tre måneder, ville jeg vel næppe sidde her ved tastaturet og skrive mit blogindlæg færdig. Jeg ville vel være i fuld gang med at underrette familie og venner om min snarlige død og så ellers bruge alle mine sparepenge. Eller hvad?

Jeg ved det slet ikke. Brooks henviser til en ny artikel (fra december 2015) af Kelley og Schmeichel (nej, der er ikke tale om en kendt dansk målmand). Heri beskriver de to australske psykologer et eksperiment, der konkluderer at forsøgspersoner, der bliver bedt om at satse et pengebeløb over de næste få måneder, faktisk satser mindre, hvis de er nødt til at tænke over deres egen død end hvis de skal tænke over noget ubehageligt, men mindre truende, nemlig en smertefuld tandoperation.

Måske gør det os i virkeligheden ansvarlige på en anden måde, hvis vi husker at vi skal dø. Mange af de beretninger, jeg har kendskab om døende, giver mig det indtryk at der opstår en helt særlig visdom hos dem. Jeg har også læst at kejsere i Romerriget skulle have haft en slave, der under triumftog havde til opgave at hviske kejseren i øret: Memento mori! (Husk du skal dø!). Om det rent faktisk er tilfældet eller om der blot er tale om en god skrøne, ved jeg ikke – men det kunne være en vigtig ny arbejdsopgave for embedsmænd og journalister verden over.

(Visited 169 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar