Kant og Bentham vs. L87

bentham-et-kant
Immanuel Kant (tv.) og Jeremy Bentham (th.)

Al-Jazeera har skrevet om det, og BBC har skrevet om det og Washington Post har skrevet om det. Lovforslag L87 har givet de danske myndigheder en hel del kritisk omtale i udlandet. L87 er det lovforslag, som bl.a. skal tillade danske myndigheder at konfiskere asylansøgeres ejendele af en vis værdi og skal forhindre mennesker med midlertidig beskyttelsesstatus i at få deres familie til Danmark i de første 3 år af deres ophold.

Hvad er det etiske grundlag egentlig for L87?

I Kritik der reinen Vernunft skriver Immanuel Kant

Handle so, dass die Maxime deines Willens jederzeit zugleich als Prinzip einer allgemeinen Gesetzgebung gelten könne.

På dansk kan det oversættes til

Handl sådan, at grundsætningerne for din vilje til enhver tid også skal kunne gælde som princip for en almen lovgivning.

Dette er udtryk for hvad man kalder en pligtetik. På mere moderne dansk siger det kategoriske imperativ at grundlaget for den handling, man foretager sig, kan også bruges som et generelt princip. Er den politik, som et politisk flertal i Danmark er fortalere for, i overensstemmelse med dette? Bør andre lande gøre som Danmark? Nogle politikere er tydeligt af denne holdning – og så alligevel ikke. Henrik Sass Larsen fra Socialdemokraterne taler for at det skal være op til hvert enkelt vestligt land selv at bestemme, hvor mange flygtninge, man ønsker at tage imod. De resterende flygtninge må blive i lejre i Mellemøsten, indtil de kan vende hjem en dag. Libanon og Jordan skal med andre ord ikke handle på samme måde som Danmark.

En anden holdning inden for etik er konsekvensetik. Her skal en handling vurderes ud fra de konsekvenser, den får for de mennesker den berører. Den bedst mulige handling er den handling, der får de bedst mulige konsekvenser for alle berørte parter. Konsekvensetikkens ophavsmand er Jeremy Bentham, der var samtidig med Immanuel Kant. Men vil L87 føre til de bedst mulige konsekvenser for alle berørte parter? I den nuværende diskurs taler regeringen nemlig om at “passe på Danmark”, og det er ikke kun Danmark eller personer der opfattes som “en del af Danmark”, der berøres af L87.

Så vidt jeg kan se, kan man hverken tage Kant eller Bentham til indtægt for L87. Det er selvfølgelig ikke noget krav at danske beslutningstagere skal abonnere på et bestemt etisk grundsynspunkt. Men det ville klæde dem at tale om hvad deres begreb om menneskeværd er. Det vi ser lige nu er en form for nationalistisk etik, som ingen har lyst til at gøre eksplicit. Og det er påfaldende at det mest toneangivende parti i Danmark i disse år i ramme alvor hævder ikke at have noget menneskesyn. 

(Visited 372 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar