Øvelser gør mester

whatstheuse

I den uge, der nu er gået, skrev en studerende til mig for at spørge om jeg mon havde lavet podcasts til et kursus, jeg tidligere har holdt (det kursus, der hedder “Syntaks og semantik”, og som jeg ikke længere holder). Nej, det har jeg desværre ikke – hvis jeg en dag kommer til at holde det pågældende kursus igen, vil jeg lave podcasts. Helst vil jeg ikke forelæse mere.

I næste måned skal jeg holde et kursus for adjunkter om brug af podcasts i undervisning. Det er dét, jeg nu tror på som et element i en bedre undervisningspraksis.

Derfor er det bemærkelsesværdigt at forskere ved Carnegie-Mellon University i USA nu har foretaget en undersøgelse af knap 28.000 studerende, der følger et online-kursus ved Coursera. Den viser at de studerende, der primært følger forelæsninger, klarede sig dårligst i de 11 quizzer, der fandt sted i løbet af kurset.

Viser det så ikke at flipped classroom er en dårlig idé? Nej, tværtimod. Undersøgelsen viste nemlig også, at de studerende der deltog i de interaktive øvelser i løbet af kurset, klarede sig bedst. Undersøgelsen viser netop at det er øvelserne, der gør forskellen. Det som den flippede model gør, er netop at ændre prioriteringen af de forskellige aktiviteter – præsentationerne gjort til kursusmateriale, man kan se derhjemme. Det er den aktive læring, der virker. Men dette viser så også nødvendigheden af at tænke på den aktive læring som den primære form for undervisning. Det er en illusion, at man lærer noget særligt af forelæsninger, selv om de fylder en hel masse i skemaet, i lokaletildelingen og i læreres og studerendes bevidsthed. Allerede Donald Blighs bog What’s The Use Of Lectures fra 1972 viste dette. Det er derfor, jeg er holdt op med at forelæse. Det er øvelse, der gør mester.