En retfærdig andel?

figur1 figur1a

I dag begynder der en donorkonference i London, hvor regeringer, NGOer og dele af civilsamfundet der er del af indsatsen for at hjælpe flygtninge fra Syrien skal mødes. Mange gange får danske politikere givet et indtryk af at Danmark er i en slags undtagelsestilstand, fordi der kommer flere flygtninge til landet og det danske samfund af den grad bliver usædvanligt voldsomt belastet i forhold til andre lande.

Den velrenommerede britiske nødhjælpsorganisation Oxfam, der er en søsterorganisation til Folkekirkens Nødhjælp, har i anledning af donorkonferencen publiceret en rapport, der undersøger hvor stor en del af bruttonationalindkomsten forskellige lande bruger på flygtninge fra Syrien i de lande, der tager mod mange flygtninge i forhold til hvad der er blevet bedt om i 2015 og i forhold til landenes økonomiske formåen, igen målt som bruttonationalindkomst. (Bruttonationalindkomsten er en størrelse defineret som bruttonationalproduktet i markedspriser, fratrukket den samlede nettobetaling til udlandet af renter men plus den samlede nettobetaling af udbytter og lønninger.)

Tallene er overraskende og interessante. Danmark har givet meget mere end sin fair share til indsats i nabolande, mens mange andre lande har givet langt mindre. Man bemærker især hvor lidt andre rige lande som Frankrig og Østrig (for slet ikke at tale om Rusland!) bidrager. En af årsagerne til donorkonferencen er netop at mange bidrog alt for lidt i forhold til måltallene for 2015.

Til gengæld ser tallene langt mindre overbevisende ud for Danmark og mange andre landes vedkommende, når det gælder antallet af flygtninge fra Syrien som lande har lovet at genbosætte ifølge en europæisk aftale fra 2015. Også her kan man nemlig udregne en fair share-andel i forhold til bruttonationalindkomsten. Denne andel kunne  være del af et bud på en relativ (dvs. ikke absolut) international fordelingsnøgle for mennesker der får asyl i Europa. Sammenligningen placerer her Danmark i den lave ende i forhold til fair share-koefficienten.

figur3a figur3b

Oxfam opfordrer de rige lande til at sikre en ordentlig og proportional finansiering af indsatsen i de lande, der tager mod mange flygtninge, og til at genbosætte en andel af syriske flygtninge i løbet af 2016 således at et måltal på 10 procent af alle flygtninge kan nås. Men dette vil kræve en helt anderledes indsats, nemlig en international og koordineret indsats.

Det er i denne sammenhæng også værd at læse hvad The Carnegie Endowment for Peace skriver om indsatsen hos et af de lande, der ikke er nævnt ovenfor, nemlig Jordan, der indtil for 5 år siden var et land med en befolkning af omtrent samme størrelse som Danmarks – men ret meget fattigere. I dag har Jordan taget imod 1,27 millioner af de i alt 4 millioner mennesker, der er flygtet fra Syrien. I forvejen har Jordan taget imod mange palæstinensiske og irakiske flygtninge.

Jordan bruger lige nu 25 procent af landets nationalbudget på flygtninge, svarende til 3 procent af bruttonationalproduktet. Flygtningene fra Syrien begyndte at komme til Jordan på samme tid som landet blev ramt af en økonomisk krise, og også dét komplicerer situationen.

Sammenlign med Danmark, der ifølge en rapport fra IMF udgivet i januar i år i 2015 brugte 0,57 procent af bruttonationalproduktet på asylansøgere. Rapporten fra IMF er i det hele taget interessant læsning hvad angår analyser af de økonomiske konsekvenser af ankomsten af flere flygtninge til Europa.

Vil den danske regering mon slå på fair share-princippet også uden for den hjemlige politiske debat?