Strategisk velvilje

maxresdefault

Et af de mest almindelige, men samtidig mest lumpne retoriske greb er det, jeg vil kalde den strategiske velvilje. Senest har vi set den i forbindelse med Danmarksindsamlingen, hvor Richard Ragnvald har brugt dette greb. I en statusopdatering på Facebook skriver han

Nu syntes jeg snart at alle de danske solister / artister og skuespillere, skulle skulle stå sammen om at lave et kæmpe indsamlings show til fordel for de hjemløse i Danmark. Det, vi har set i aften, har for mig kun været et stort reklame show. Det kan ikke være rigtigt at DR og TV2 overser disse mennesker. Jeg er sikker på, hvis man lavede et kæmpe stort underholdningsprogram for disse mennesker ville der kommer rigtig mange penge i kassen, så de for det første kunne få et sted, hvor de kunne være i den kolde tid. Danmark, vi kan ikke være det bekendt.

(Jeg bemærker at statusopdateringen slutter her; der er ikke noget “For det andet”). Den strategiske velvilje har først og fremmest til formål at kritisere andre og dernæst, men kun som en afværgemanøvre, at påpege egen støtte til en anden indsats, som man udtaler er vigtigere. Grunden til at jeg kategoriserer dette som eksempel på strategisk velvilje, er at Richard Ragnvald ikke selv har ytret ønske om at afholde en koncert til fordel for de hjemløse.

Den strategiske velvilje er især berygtet fra bemærkningen om at “hjælpe flygtninge i nærområderne”, men den dukker op i mange forskellige sammenhænge. I forbindelse med de seksuelle overgreb i Köln nytårsaften 2015/2016 var der pludselig mange, der talte for en ekstra restriktiv flygtningepolitik med baggrund i kvinders rettigheder. Og i forbindelse med karikaturkrisen i 2005-2006 var der en masse strategisk velvilje – politiske kredse, der aldrig før havde interesseret sig for ytringsfrihed, begyndte pludselig at tale om nødvendigheden heraf. Den strategiske velvilje ser man i disse år mest i mere eller mindre nationalistiske sammenhænge, men der er tale om et retorisk greb, som alle kan benytte sig af. Jeg kan selv huske, hvordan medlemmer af Danmarks Kommunistiske Parti vældig ofte brugte strategisk velvilje for at forsvare Sovjetunionens adfærd rundt omkring.

Hvis de personer, der ytrer strategisk velvilje, reelt brugte den postulerede velvilje til at skabe de forandringer, som velviljen nævner, ville det være rigtig godt. Men de hjemløse får ikke bedre vilkår af Ragnvalds bemærkning og det er desværre også tydeligt, at der trods den megen tale om “hjælp i nærområderne” ikke bliver gjort så meget.

Jeg ved ikke præcis, hvad man kan gøre for at begrænse brugen af strategisk velvilje, men jeg er træt af den. Måske burde Hus Forbi tage Richard Ragnvald på ordet og opfordre ham til at være igangsætter på et initiativ for Danmarks hjemløse?

(Visited 296 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar