At vokse op i medierne

10300445_10153036475453644_3078726673638173303_n

I disse dage kan man se, hvordan det er som om en hel masse smuldrer mellem hænderne på Yahya Hassan – måske er det overmod, måske er det manglende dømmekraft og situationsfornemmelse, måske er det så meget andet også.  Jeg må indrømme, at det gør mig ked af det at opleve. Yahya Hassan er en vigtig stemme i dansk litteratur og i den politiske debat og har aldrig været bange for at provokere.

I vore dage vokser alle unge i Danmark (og mange andre steder i verden) op med medierne – for de flestes vedkommende er det de sociale medier. Men Yahya Hassan er vokset op ikke bare her, men i særdeleshed også i alle de andre massemedier, og det har været en overvældende og hurtig rejse siden efteråret 2013. Ja, længere er det ikke siden. Inden han fyldte 20, nåede Yahya Haasan blive forfatter til den mest sælgende danske digtsamling nogensinde, at at få flere store litteraturpriser og at være gæst i adskillige tv-programmer hvor han har udtalt sig om sociale problemer, Palæstinas situation og meget, meget andet.  Man glemmer derfor ofte hvor ung han er og hvor hurtigt han har skullet vokse op i medierne. Der er mange unge musikere, der har prøvet en lignende opstigningens rus , og det er ikke altid endt godt.

Billedet ovenfor er fra en af Yahya Hassans fineste stunder, for mindre end et år siden ved fredsringen om synagogen i København. Her mødte han faderen til Dan Uzan, der blev myrdet samme sted to måneder tidligere under terrordrabene i København. Skildringerne af samtalen mellem Sergeot Uzan og Yahya Hassan er bevægende læsning.

Jeg håber (og tror på) at der kan komme flere af den slags stunder en dag for Yahya Hassan. Men det kræver noget af os alle sammen.

(Visited 353 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar