Rapportvejledning?

rapport

Jeg har altid været af den holdning, at den pædagogiske model med problemorienteret projektarbejde i grupper er noget af det suverænt bedste ved Aalborg Universitet, ja måske endda dét bedste overhovedet. Men det er samtidig en meget udfordrende – og udfordret – pædagogisk model. Et af de mest misforståede elementer i projektarbejde er projektrapporten. For snart mange år siden skulle jeg være fagformand på basisuddannelsen, som det hed dengang – og mit ansvarsområde som fagformand dengang (datalogi/matematik/fysik)  var i storgruppe (som det hed dengang) med kemi og bioteknologi. Der var to helt grønne vejledere, der netop var blevet kandidater fra Aarhus. De måtte indrømme at de intet vidste om problemorienteret projektarbejde i AAU-forstand. “Mener du ikke bare rapportskrivning?” spurgte en af dem.

Sidste år skrev jeg

I dag viser det sig at mange studerende, i al fald på de uddannelser hvor jeg vejleder, ofte bruger en rapportskabelon som de fylder deres arbejdsblade ind i. Skabelonen er arvet fra tidligere semestre og måske endda fra andre årgange, og på denne måde bliver der ofte ikke tale om at de studerende skriver arbejdsblade. I stedet sidder de gennem projektet med ikke bare forestillingen om en rapport i baghovedet, men med en slags mere og mere udførligt bud på en rapport, som de skriver på fra den ene ende.

Min antagelse har været at studerende tilegner sig denne underlige vane undervejs. Jeg er vejleder på to grupper på 4. semester, og de havde allerede lavet hver deres rapportskabelon som de ville til at fylde tekst ind i. Deres argument for at ville gøre sådan var, at det var så nemt at gå til. Og nemt er det da – men det er ikke en god idé. Så det sagde jeg til dem. Projektarbejdets formål er at analysere, formulere og løse et problem – ikke at skrive en rapport.

Men i dag havde jeg mit første møde med to andre grupper, jeg vejleder på første studieår. Og allerede her på 2. semester havde begge grupper lavet hver deres rapportskabelon! Den ene gruppe havde tilmed lavet et forslag til vejlederkontrakt, hvor de bad om rapportvejledning og produktorienteret vejledning. Det var ikke nogen idé, hvis man skal lære at kunne håndtere projektprocessen, sagde jeg.

Det har næppe været det så berømte/omdiskuterede PV-kursus, der har skabt denne underlige praksis. Er det mon uerfarne vejledere, der bringer rapportskabelonerne og produktfikseringen på banen? Eller er det mon en slags overleveret tradition fra ældre studerende? Jeg ved det ikke, men der er noget at tage fat på og at tage meget alvorligt.