Sitat av Knausgård om nasjonalisme

knausgaard

Jeg er i gang med at læse Karl Ove Knausgårds Min kamp, der er hans erindringer – seks omfangsrige bind.  Det er en god lejlighed til at få et indblik i Norges nyere hverdagshistorie, set gennem øjnene på Knausgård selv. Han er nogle få år yngre end mig (han er født i 1968), så de samtidsreferencer som ikke er specifikt norske, kan jeg selv genkende.

Her er et citat, som jeg faldt over under læsningen af Min kamp 4, og som uvilkårligt mindede mig om udtalelser, man kan høre i Danmark i 2016. På dette sted i bogen er Karl Ove 16 år og er på besøg hos sin farmor og farfar efter skoletid en dag i 1984.

Han så på meg. Bryskt og alvorlig. Nei, nei, det var ikke det, for i neste øyeblikk smilte han.

– Du er som din mor der, sa han.
– Ja, sa jeg. – Jeg vil ikke at penger skal styre livene til folk. Og så at vi bare skal være opptatt av oss selv i andedammen.
– Hvem skal vi være optatt av, da, om ikke det? sa han.
– De som lider. De fattige. Flyktningene.
– Men hvorfor skal de komme hit og bli forsøget av oss? Det må du forklare meg, sa han.
– Du må ikke høre på ham, sa farmor til meg og satte ei gryte på komfyren. – Han bare erter deg.
– Men vi må jo hjelpe de som ikke har det så bra? sa jeg.
– Jo, sa han. – Men først må vi hjelpe våre egne. Så kan vi hjelpe dem. Men det de vil, det er å bo her. Det er ikke for å få hjelp. Vi har kjempet oss fram og fått det bra her, og nå vil de ta over det. Uten å gjøre noe for det. Hvorfor skal vi det?

(Visited 107 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar