På tur med Turing

image
Natasja fra UNF i Odense viser kataloget over foreningens mange aktiviteter.

Sidste år fik jeg et brev (et rigtigt brev i en kuvert) fra Ungdommens Naturvidenskabelige Forening (UNF) i Odense. De ville invitere mig til at holde et foredrag om Alan Turings liv og virke; det er et emne jeg tidligere har talt om i UNF i Aalborg og såmænd også på AAU.

I dag var det så tid for mig at rejse til Odense for anden gang i denne måned – første gang var til DM i poetry slam. I weekenden er det så forresten min hustrus tur til at besøge Fyn!

Foredraget var pænt besøgt, og min svigerfar og min svoger, der bor på de kanter, dukkede endda også op. Det er interessant at tale om Alan Turing, og i modsætning til da jeg først holdt et foredrag om ham tilbage i 2012 (100-året for hans fødsel) kan jeg nu henvise til The Imitation Game og til hvad denne film får skildret godt og i nogle tilfælde også mindre godt. Og jeg genså en af mine gamle studerende fra helt tilbage i 1992 (jeg kunne faktisk først ikke genkende ham); han bor nu i Odense.

Efter foredraget snakkede jeg med UNF-folkene og hørte om deres mange aktiviteter. De to næste aktiviteter er dels et foredrag om vigtigheden af sund kost og motion, dels ølsmagning på Fuglsang Bryggeri. Jeg anerkender som bekendt betydningen af alt dette.

(Visited 128 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar