Navneord til højre

navneord

En gruppe psykologer fra USA, Storbritannien og Polen har analyseret sammenhængen mellem sprogbrug og politiske holdninger. Psykologerne har dels undersøgt en population af polske studerende (med polsk som modersmål), dels undersøgt en population af libanesiske studerende (som har arabisk som modersmål), dels analyseret amerikanske præsidenters taler.

Forskernes antagelse var at jo mere konservative holdninger man har, jo mere behov har man for struktur og sikkerhed – og derfor skulle man så være mere tilbøjelig til at bruge flere navneord, for det er de ord der “sætter navne på” og kategoriserer fænomener i verden. Man ville derfor som konservativ, i al fald ud fra denne hypotese, være mere tilbøjelig til at sige f.eks. at “NN er råkostspiser” end at sige at “NN spiser råkost”.

Min egen personlige fornemmelse har længe været en tilsvarende: At højreorienterede ofte er mere essentialistiske i deres sprogbrug end venstreorienterede er, dvs. har en større forkærlighed for at rubricere mennesker (bl.a.) i faste kategorier med veldefinerede og uforanderlige “essenser”.

Den interessante konklusion i On the Grammar of Politics—or Why Conservatives Prefer Nouns er at undersøgelserne viser, at det faktisk er sådan: jo mere konservative mennesker er, jo større proportion af navneord har de en tendens til at bruge.

Det er interessant hvor holdningerne kommer fra. Får man sine grundholdninger af kognitive grunde, dvs. ud fra hvor stort et behov man har for sikkerhed og faste rammer? Artiklen røber at der er en del forskning inden for dette område.

Man kan og bør så også spørge sig selv  om det kun er holdningerne, der påvirker den måde vi bruger sproget på? Kan det også være omvendt, dvs. at det er sproget, der skaber holdningerne? Jeg tænker på at man i et samfund, hvor sprogbrugen ofte placerer mennesker i faste kategorier, kan være med til at skabe mere konservative holdninger.

(Visited 101 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar