Vort nye naboland

nabolande

Jeg har besøgt USA en del gange i årenes løb; senest var jeg der med familien i sommerferien. Der er en masse musik og litteratur og film fra USA, som jeg sætter højt, og jeg har mødt ganske mange interessante mennesker fra dette land. Den computer, jeg skriver dette indlæg på, er fremstillet af et stort firma fra USA.

Alt i alt holder jeg faktisk meget af at besøge USA. Men nogle gange er det tydeligt at USA på nogle måder er ved at blive Danmarks åndelige naboland i højere grad end tidligere.

Mange af de studerende, jeg vejleder, sender mig arbejdsblade på dansk, hvor de konsekvent skriver hvert ord i afsnitsoverskrifterne med stort. Dette har jeg ikke set tidligere – der er tale om en afsmitning fra engelsk retskrivning i USA (og kun i USA – i f.eks. Storbritannien og Canada bruger man ikke dette). Min datter på 14 taler gerne om Bernie Sanders og Donald Trump  og om skuddramaer med racistiske motiver i USA, men ikke om samfundsforhold i Danmark. Dækningen af USAs præsidentvalg er et særdeles tydeligt eksempel på den samme tendens. Hver dag er der reportager i de danske medier om primærvalgene. Nogle gange ærgrer jeg mig over at jeg ikke kan stemme eller på anden måde deltage i den politiske proces, jeg skal høre så meget om.

Hvis bare der var en tilsvarende fascineret interesse for omverdenen fra USA og hvis der var en tilsvarende interesse for og accept af andre kulturelle påvirkninger her i Danmark og for andre sprog end engelsk, ville jeg tage det mere roligt. Og hvis den søgende accept af forskellighed og rummelighed af begrebet “amerikaner”, som er noget af det bedste ved USA. også kunne findes i Danmark, ville jeg tage det endnu mere roligt. Lige nu virker det som om det mest af alt er en form for mangel på udsyn, der gør at USA er kommet så utroligt tæt på Danmark.

(Visited 157 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar