Et interview om poetry slam

poetryslam
Søren Wolff på scenen i Studenterhuset.

I begyndelsen af januar blev jeg interviewet til Studentersamfundets blad Agenda, efter at jeg havde kvalificeret mig til DM i poetry slam som den ene af to repræsentanter for Aalborg. Også Søren Wolff, der blev nummer to i kvalifikationsrunden, blev interviewet. Planen var, forstod vi, at der skulle laves en artikel med os. Ingen af os regnede efterhånden med at artiklen ville komme med alligevel, nu hvor DM i poetry slam for længst er overstået. Men i dag så jeg det nye nummer af Agenda på universitet, og dér var artiklen jo alligevel. Forsiden af bladet var prydet af en af mine unge helte, nemlig Haifaa Awad – og interviewet med hende var blevet til, da hun besøgte Aalborg i efteråret. (Det var forresten et foredrag, hvor jeg selv havde en lille finger med i spillet.)

Artiklen er klippet sammen af brudstykker fra de skrevne interviews med Søren og med mig. Herunder er det oprindelige interview, Maria Boll Hansen fra Agendas redaktion lavede med mig via e-mail.


 

— Hvordan og hvorfor blev du slammer i 2009?

Jeg har skrevet digte gennem mange år, og et enkelt af dem vandt faktisk en præmie i Magisterbladets sommerkonkurrence i 1997! Så kom der en dag, hvor jeg læste en artikel om poetry slam i Information. Uvilkårligt tænkte jeg at det kunne være spændende, hvis nogen ville lave sådan noget i vores by. I 2009 lavede vi en kampagne om Nigeria i Amnesty International, hvor jeg gennem snart mange år har været aktivist, og jeg foreslog at vi skulle lave et poetry slam-arrangement på Huset i den forbindelse. Jeg fik kontakt til nogle gode folk fra Fyn og nogle måske lidt mindre rutinerede folk her fra Aalborg som syslede lidt med poetry slam men mest var lyrikere, og så meldte jeg mig da forresten også selv – bare for at prøve. Dét gav mig blod på tanden, så jeg meldte mig til poetry slam på Transformator (som er Aalborg Teaters helt lille loftsscene) nogle få uger senere. Og så skete det: Jeg vandt! Det var forresten også her, jeg første gang mødte Mads Bjergen Pedersen, der nu sammen med Jan Nygaard og mig efterhånden er den, der har været med længst på poetry slam-scenen i Aalborg.

— ”Det er specielt at tænke på at jeg for et års tid siden var ved at synes, at jeg var gået bag af dansen og ikke havde mere at bidrage med”. Men du startede igen. Hvad skete der?

Jeg fik lyst til at prøve en sidste gang – og jeg fik en andenplads. Da gik det op for mig at jeg måske ikke var gået så langt bag af dansen, som jeg havde troet. Måske havde jeg bare været desillusioneret – der var en periode, hvor det var som om “begrebsdigte” og gymnasiepoesi var blevet publikumsfavoritter. Og det er ikke ligefrem dér, jeg har min styrke. Jeg kan ikke skrive digte om at ville flytte hjemmefra eller om at få mig en kæreste. Min kone ville nok også tage den slags ilde op.

— Hvad betyder poetry slam for dig?

Poetry slam er et anderledes udtryk end mine andre udtryk. Jeg skriver forskningsartikler (med en hel del matematisk indhold), undervisningsmateriale (også ofte med matematisk indhold), ogblogindlæg – og så er der mine poetry slam-tekster. De er et mundtligt og egentlig også kropsligt udtryk, og de er fulde af følelser. Måske tror man ikke dette om en universitetslærer i et naturvidenskabeligt fag, men følelserne fylder meget hos mig. Det er dén side af mig, poetry slam for alvor kan formidle.

— Har du en bestemt slammerstil?

Jeg har haft en tendens til at have min tekst med på et ark papir, men jeg prøver nu mere og mere at frigøre mig fra manuskriptet. Andre siger at de kan høre noget af Dan Turéll i min diktion, og det er nok ikke helt forkert. Turéll er en af mine store inspirationskilder, både tekstligt og hvad angår performance. Jeg var så heldig at opleve ham til et arrangement, da jeg selv gik i gymnasiet for enormt mange år siden. En anden af mine helte er Peter Laugesen, som jeg har været så heldig at lære at kende. Han er ikke så imponeret af poetry slam, og på en måde forstår jeg ham godt. Det er bestemt ikke alt, der er lige fantastisk. Men Laugesen er selv en performer af de gode, og i modsætning til Turéll har han en solid jysk diktion.

— Jeg oplevede, at flere af slammerne læste deres personlige historie op, og den var tit mørk. Hvordan bruger du dine digte?

Jeg har aldrig rigtig inddraget min personlige historie. Den er også ved at være lidt lang efterhånden, men jeg vil da ikke afvise at gøre det en dag, hvis det giver mening. I juli 2015 deltog jeg i et poetry slam på Nuyorican Poets Café i New York, og her var der ganske mange af deltagerne, der fremførte meget personlige tekster om at tilhøre en etnisk eller seksuel minoritet eller om at have været i et voldeligt forhold. Det var for det meste godt at se og høre, men der var endnu mere bekendelseslitteratur over foretagendet end vi oplever det i danske poetry slam-sammenhænge.

— Hvad giver det dig at nedskrive følelser og tanker om emner og fremføre det for fremmede mennesker i konkurrenceøjemed?

Først og fremmest er det sjovt. Konkurrencen er ikke det vigtigste for mig i poetry slam. Det vigtige er selve min performance og det at kunne få mit budskab og mine følelser ud over scenekanten.

– Du skal på om 15 sekunder. Hvad løber igennem hovedet på dig?

“Har jeg nu valgt den rigtige tekst?” Tit er jeg nemlig meget i tvivl. Jeg vil ikke lefle for publikum, men det er heller ikke sjovt at fremføre en tekst, der giver en dårlig respons. De politiske tekster er altid et sats, for det er jo over halvdelen af befolkningen derude, der støtter de borgerlige partier. Første gang jeg var med til DM, kom jeg til at udtale mig satirisk om Lene Espersen. Dét skulle jeg aldrig have gjort!

— Bliver du selv påvirket af de andres digte?

Ja da. Der er nogle gode folk derude, og deres tekster berører mig altid! Hvis der er noget, der ikke påvirker mig positivt, er det “begrebstekster” fyldt med store ord. En god tekst er konkret.

— Er der en tendens til bestemte emner, og hvorfor tror du, det er sådan? F.eks. personlige historier, samfundsdebatterende emner, gengældt eller ugengældt kærlighed?

Nogle synes at jeg har mange politiske tekster, og det er ikke helt forkert. Jeg har lige siden jeg var ung befundet mig på venstrefløjen og er engageret i menneskerettigheds- og miljøspørgsmål. Men der er selvfølgelig også tekster, der tager fat i ting, jeg har oplevet i privatsfæren. Og her prøver jeg at få teksterne til at rumme et vist mål af erfaringer; jeg er trods alt nok (næst efter Jan Nygaard) den ældste poetry slammer i min by.

— Sidder du hjemme med stopur og skærer digtet til eller taler hurtigere for at få det til at passe ind i tidsrammen på 3 minutter og 10 sekunder? Og hvordan påvirker tidsrammen digtet og dets fremførelse?

Jeg har en tommelfingerregel om at en tekst på et A4-ark, skrevet med en bestemt font og i to spalter, kan fremføres inden for tidsrammen. Og som regel har jeg ret. Det er ganske sjældent, jeg går over tiden. En god tekst er ikke for lang, for tilhørerne må ikke tabe tråden. I modsætning til en tekst, man læser, kan man ikke hoppe tilbage i den tekst, man hører. Don’t overstay your welcome, som de siger på engelsk.

– Hvordan har du det med, at det er tilfældige mennesker muligvis uden uddannelse i at vurdere ord og digte, der bedømmer til poetry slam?

Det er der ikke noget at gøre ved. Jeg har alligevel kun én kone, min datter synes jeg er kedelig og tre af mine fire søskende forstår ikke dansk, så ingen af dem ville være gode dommere.

— Der var én kvinde, Amina Elma, repræsenteret den aften, og generelt er det mandenavne, der står på plakaten som deltagere til poetry slam. Hvorfor tror du, det er sådan?

Det er til dels et dansk fænomen. I Danmark er der af historiske årsager kommet tætte bånd mellem poetry slam, hiphop og stand-up, og de to sidstnævnte miljøer er meget mandsdominerede. I USA er tingene anderledes. En af mine absolutte yndlingsperformere i Danmark er Sara Hauge, og jeg er meget glad for at hun blev Danmarksmester (og så endda i Aalborg). Sara er rent ud sagt uovertruffen.

– Hvorfor tror du, at digte i det 21. århundrede stadig er aktuelle og praktiseres på så moderne vis?

Fordi poetry slam ikke er digte som sådan, men spoken word! Poetry slam er en syntese af tekst og performance. En poetry slam-tekst skal fremføres. Den skal ikke bare læses.

— Hvordan blev ‘Fordi du fortjener det’ til?

Før i tiden skrev jeg ikke rimede tekster, men det fik jeg lyst til. Især var det Mads Bjergen Pedersens rimede tekster, der inspirerede mig. Og så var jeg med i et Rap Slam Battle i Århus for nogle år siden, og her skulle teksten være rimet. På en måde er dette en battle-tekst vendt mod en ukendt modtager. Jeg prøvede at fylde så mange uventede rim ind i den, som jeg kunne. Egentlig er det på den måde blevet min Mads-tekst. Og så var jeg vel en af de første, der rimede “Støjberg” på “møgvejr” – men bestemt ikke den sidste!


Her er Fordi du fortjener det.

(Visited 476 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar