Blokering af blokering af bannerreklamer

adblockers
Nærbillede af Wireds betalingsmur.

Det var dobbelt ironisk. Jeg ville læse en artikel i Wired om hvordan serverne på websteder nu kan detektere om den besøgendes browser anvender en ad blocker til at fjerne bannerreklamer. Hvis det er tilfældet, hejses betalingsmuren. Og netop som jeg havde klikket mig ind på artiklen, dukkede Wired’s betalingsmur frem.

Jeg ved ikke, hvad jeg nu nemmest kan gøre for at slippe for bannerreklamerne, der efterhånden indtager mere og mere aggressive og påtrængende placeringer. Ét glemmer vi tit: Facebook og Google og de andre websteder, som vi besøger i tide og utide, er i virkeligheden bare nogle af verdens største reklamebureauer.

Og så mindes jeg den dag i 1989, hvor en amerikaner på en af Usenet-nyhedsgrupperne var så uforsigtig at sætte sin bil til salg. Han blev formelig overfaldet af andre vrede amerikanere (dengang var der ikke så mange uden for USA, der var på Internettet), og alle havde de samme kritik: Nettet er ikke et kommercielt foretagende. 27 år senere er betalingsmurene gået op de fleste steder.

Næste skridt i våbenkapløbet må nu blive en webbrowser, hvor man ikke kan detektere dens plugins.

(Visited 160 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar