Rød-hvide flag for Allah

image

Der er ganske mange danske flag i gaderne i Valletta for tiden. Dvs. det er nu ikke Dannebrog, men et flag som vajer fra flagstængerne i tiden op til påske. Det meget katolske Malta tager denne højtid meget alvorligt.

Maltesisk er ligesom arabisk og hebraisk et semitisk sprog og så vidt jeg ved også det eneste sprog af denne familie, der skrives med det latinske alfabet. Der er dog masser af engelske låneord – bl.a. alle talordene (jvf. forholdet mellem grønlandsk og dansk), så af og til har jeg en falsk fornemmelse af at forstå hvad folk snakker om hernede. Et ord som ikke er et låneord, er ordet for “Gud” – det er såmænd Allah.

Vejen til Valletta

Jeg stod op klokken 4.30 for at blive klar til at rejse til Malta til møde i forskernetværket BETTY. I lufthavnen i Aalborg mødte jeg først Mikkel Damgaard og Nis Tyrrestrup fra Love Shop. De skulle hjem til København. Ved et af de helt særlige tilfælde kom jeg bagefter til at sidde ved siden af min gamle studiekammerat Lars Bækgaard i flyet til Frankfurt. Lars, der er lektor på Aarhus Universitet, skulle videre til USA for at besøge sin søn, der i dette semester er udvekslingsstuderende derovre. Som altid fik vi snakket om alle de mange ting, der optager os – den akademiske biks, miljøpolitik, manglen på forskningsmidler, familie, musik osv. osv.

Turen til Malta gik over Alperne, over den italienske riviera og over Elba – udsigten var usædvanligt flot. Da jeg endelig landede i Valletta, tog det forbløffende lang tid at komme frem til den gamle bykerne. Hvorfor det var så galt, forstod jeg først senere,  da jeg skulle tilbage til hotellet. Myldretiden begynder kl. 13 og slutter ved 19-tiden, sagde chaufføren. Og dét har han helt ret i. Det tager længere tid end man tror at komme rundt på denne ø, der er mindre end Mors.

Dagen sluttede med en fælles middag på en restaurant i Valletta, hvor ejeren samtidig var kunstner og havde udsmykket vægge såvel som borde.

Og nu, nu, er jeg så træt at jeg skal sove. Omsider!