Rød-hvide flag for Allah

image

Der er ganske mange danske flag i gaderne i Valletta for tiden. Dvs. det er nu ikke Dannebrog, men et flag som vajer fra flagstængerne i tiden op til påske. Det meget katolske Malta tager denne højtid meget alvorligt.

Maltesisk er ligesom arabisk og hebraisk et semitisk sprog og så vidt jeg ved også det eneste sprog af denne familie, der skrives med det latinske alfabet. Der er dog masser af engelske låneord – bl.a. alle talordene (jvf. forholdet mellem grønlandsk og dansk), så af og til har jeg en falsk fornemmelse af at forstå hvad folk snakker om hernede. Et ord som ikke er et låneord, er ordet for “Gud” – det er såmænd Allah.

(Visited 144 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar