Vor tids skæbnetro

Tegning: Per Marquard Otzen
Tegning: Per Marquard Otzen

Der er et interessant interview med den franske sociolog Michel Wieworka i Politiken i denne uge. Han siger

»Racismen siger ikke længere: »Jeg vil udnytte dig, fordi du er fysisk forskellig og dermed mindreværdig«. Men derimod: »Du er forskellig fra mig kulturelt, og derfor har du ikke din plads i det her samfund«. Hvor den første handler om udbytning og underkastelse, handler den anden om udelukkelse og tilsidesættelse«.

Der var engang en biologisk begrundet forskelsbehandling hvor man så menneskeheden inddelt i racer. De racer var uforanderlige og kunne forklare hvorfor menneskers liv forløb forskelligt. Mennesker af nogle racer var klogere end andre.

I dag har mange forskellige udviklingstendenser gjort at denne biologiske racisme er lagt i graven og ikke er noget, man hører ret meget til i dag ud over fra nazister og ligesindede. Så på den måde er racismen heldigvis død. Men i dag er der lignende forklaringsmodeller, der er blevet bredt accepteret.

Tilbage i 2011 skrev Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti i en kronik

Det ser ud som om, at der snarere er en sammenhæng mellem folks integrationsparathed, og hvor folk kommer fra, end hvor mange år de har været i Danmark.

Der er ingen tvivl om, at det har noget med kultur at gøre. […] Dansk Folkeparti har aldrig været bange for at behandle forskellige mennesker forskelligt. Hvis vi nu ved, at visse befolkningsgrupper har en større chance for at bidrage positivt til samfundet end andre, hvorfor kan vi så ikke give disse befolkningsgrupper forrang til at komme til Danmark? For Dansk Folkeparti handler det om at gøre, hvad der er bedst for Danmark for andre partier handler det tilsyneladende mest om at overholde nogle ældgamle internationale konventioner, der er skabt til en helt anden verden uden masseindvandring.

Det interessante i ovenstående er Skaarups opfattelse af at “kulturerne” er uforanderlige – uanset hvor længe “man” er i Danmark, vil “man” være dårligere stillet.

Vi ved at mennesker fra lavindkomstfamilier har andre og dårligere muligheder for succes end andre og bl.a. har en større sandsynlighed for at begå kriminalitet, men Dansk Folkeparti taler ikke for at forskelsbehandle lavindkomstfamilier som sådan. Ligesom for den biologiske racismes vedkommende er der derimod tale om en form for skæbnetro; folkegrupper har nogle medfødte og uforanderlige træk, der nedarves gennem generationerne og bestemmer hvad mennesker kan og ikke kan.

Denne kulturalistiske forklaringsmodel vandt frem i 1980’erne, som netop var på det tidspunkt hvor gæstearbejderne som kom til Europa fra Mellemøsten og Nordafrika i 1970’erne i højere grad end andre blev ramt af den økonomiske krise og mistede deres arbejde. Og hos nogle grupper af de nu marginaliserede er der også dukket en form for kulturalisme op, blot med modsat fortegn.

I Danmark er det i høj grad Dansk Folkeparti der igen og igen har talt om “kulturen som skæbne”, så det i dag er blevet næsten umuligt at undgå at tale med i denne dagsorden i den politiske debat.

Man kunne bruge en viden om menneskers forskellige muligheder i praksis til at nedbryde de uligheder som findes i samfundet og derigennem kunne behandle mennesker som andet end blot determineret af en “kultur”, men man kan også bruge al denne tale om kulturelle forskelle til at retfærdiggøre forskelsbehandling eller til at retfærdiggøre terrorisme (for det ser vi også), og det er præcis dette sidste, vi ser i vore dage.

Men i virkeligheden gør denne nationalistiske skæbnetro, der fokuserer på “kultur” som forklaringsmodel, meget til at fastholde en idé om at “kulturerne” er uforanderlige og siger i virkeligheden at effektiv socialpolitik er umulig. Den tilbyder ingen løsninger ud over al holde mennesker adskilt. Det alene bør være grund til at være meget skeptisk over for denne skæbnetro, uanset hvem der fremfører den.

(Visited 123 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar