Terrorens årti

chartoftheday_4093_people_killed_by_terrorist_attacks_in_western_europe_since_1970_n

Her er en særdeles interessant figur fra statistikportalen Statista, der viser hvor mange mennesker der er blevet ofre for terrorisme i en række europæiske lande siden 1970. Bemærk udviklingen – de blodigste år ligger alle mere end 25 år tilbage. For nylig var jeg i Bologna, og her husker man stadig bombeangrebet mod byens banegård i 1980, hvor 85 mennesker mistede livet. (Terroristerne var italienske fascister.) Jeg husker fra 1970’erne også IRAs pub-bombninger, de palæstinensiske terroristers flykapringer og de sydmolukkanske terroristers gidseltagninger på en skole og i et tog i Nederlandene.

Herunder er en anden graf fra Statista, der viser hvilke lande i verden, der er hårdest ramt af terrorisme. Bemærk at der faktisk kun er ét europæisk land på top 10, og det er Rusland.

chartoftheday_4094_number_of_persons_killed_by_terrorist_attacks_in_iraq_afghanistan_pakistan_et_al_n

Jeg vil ikke bagatellisere de grusomme terrorangreb, der er fundet sted inden for det seneste halve år, men på baggrund af ovenstående data kan jeg samtidig ikke lade være med at spekulere på om reaktionerne på terrorisme i det 21. århundrede er berettigede.

Ét er at der er blevet iværksat og foreslået overvågnings- og kontrolforanstaltninger i et omfang, som man ikke tidligere har – og de påvirker os alle og er gradvist med til at forandre vores samfund, og det næppe til det bedre. Et andet er at terrorister nu bliver taget betragtet på en helt anden måde end tidligere. Når man som en kriminel gruppering (og det er jo, hvad terrorister er) opnår at nogle af verdens rigeste lande vil erklære krig mod én og sætte militær ind, har man for alvor opnået at få opmærksomhed og at blive taget alvorligt som en aktør på den internationale scene. Den slags kan ikke undgå at styrke de kriminelle grupperingers selvværd, og det er næppe af det gode.

(Visited 2.670 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar