Farvel til problemerne!

AAU_logo_2012

I år har flere af mine kolleger forladt Aalborg Universitet. Én fik et professorat på et andet universitet efter længere tid med usikkerhed på AAU. Og i dag var det sidste arbejdsdag for to af mine unge kolleger, der begge er omkring de 30. De har begge lavet rigtig gode PhD-forløb og har taget deres undervisning alvorligt. Men nu har de fået job i private virksomheder her i Nordjylland.

Den slags bør mane til eftertanke. Jeg har også været meget utilfreds med min jobsitation, og det har jeg har brugt alt for megen tid på. Jeg har følt mig usynlig og isoleret og oplevet mig selv som utilstrækkelig på mange måder. Jeg kan ikke publicere nok, jeg kan ikke skaffe eksterne forskningsmidler, min undervisning opleves af andre som en mindreværdig formalitet. I dette forår har jeg flere undervisningsopgaver end nogensinde før, og jeg prøver derudover at lave ny forskning og at skrue en stor ansøgning om forskningsmidler sammen. Det er enormt hårdt lige nu, og det kan man sikkert tydeligt fornemme af ting, jeg har skrevet her. Men det er det nuværende system, der burde skamme sig. Beslutningstagerne har skabt en situation, hvor kun et mindretal vil kunne leve op til alle de mange krav. De af os, der ikke kan leve op til kravene har brugt alt for mange kræfter på at individualisere problemerne, på at vende dem indad og på at leve op til andres krav. Det er en blindgyde, der kun kan gøre os kede af det.

Jeg har stor forståelse for alle dem, der forlader AAU, og det er godt at de kan gøre det med udsigten til et arbejdsliv, der vil passe dem bedre. I hvert fald en tid endnu vil jeg blive på AAU, men jeg vil holde op med at vende min manglende succes indad. Det er systemet, der fejler noget, ikke mig og mine andre kolleger, der ikke kan leve op til kravene.

(Visited 787 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar