En sprogrøgters sjælekvaler

wordle

Tilbage i 2014 skrev jeg et indlæg om min selvidentificerede status som sprogrøgter. Jeg er bestemt ikke alene om at føle mig som en sådan.

Forfatteren Susanne Staun har i de seneste år kastet sig over det danske sprogs dårlige tilstand; det er der kommet to bøger ud af, og senest er det bogen Kort & Cool. Dén bog vil jeg have fat i (og når jeg så har fået den, vil jeg formodentlig sidde og nikke hovedet af led mens jeg læser). Jeg kommenterer nemlig så godt som altid dårlig sprogbrug. Det er også tilfældet, når jeg læser arbejdsblade fra de studerende, jeg vejleder. Deling af sammensatte navneord og manglende nutids-r er altid kilder til ærgrelse for mig, og uklare formuleringer er om muligt et endnu større irritationsmoment for mig.

Men bør man kritisere dem, der har problemer med sproglig kompetence? Det er et delikat spørgsmål. Jeg ved at nogle bryder sig ikke om at få deres sprogbrug kritiseret, og nogle føler sig gået for nær. Der findes da også mennesker som er ordblinde eller ikke har dansk som førstesprog – men det er ikke nogen af disse grupper, man skal eller bør have fokus på. En lødig kritik bør derimod tage udgangspunkt i at påpege den sproglige kompentence, der kunne og burde være til stede, men ikke er der.

Staun siger i et interview til Politiken

Jeg er ikke sprogpolitiet, som vil bestemme, hvad folk må skrive. Folk må da alt. Jeg siger bare: Prøv lige engang at se på dine sætninger. Kunne de blive smukkere? Ville de stå skarpere, hvis du fjernede lidt fedt?

Jeg har det på samme måde: Sproglig kompetence er et spørgsmål om at kunne mestre æstetik og præcision. Det, der er uklart formuleret, er som regel også uklart tænkt. Derfor er sproglig kompetence vigtig på videregående uddannelser, og det er derfor jeg påpeger de problemer, der er i disse sammenhænge.

(Visited 122 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar