Wadlerfest

image

I dag var det tid til den anden af de to dage med Wadlerfest i anledning af at Phil Wadler, der er professor i datalogi i Edinburgh, bliver 60 i år. Der var foredrag om mange af de emner som Wadler har bidraget til udviklingen af inden for teoretisk datalogi – ikke mindst  parametricitet i typeteori og brugen af monader i funktionsprogrammering. Phil Wadler er derudover en af hovedarkitekterne bag Haskell. Da jeg var i Edinburgh, var monader “bare” et snedigt greb fra kategoriteori, som alle andre (eller sådan føltes det i al fald; det var kun nogle få) brugte til at genformulere deres forskning i.  Det er i høj grad Phil Wadlers fortjeneste, at monader nu er tættere på at blive folkeeje end nogensinde før.

Nogle foredrag var mere vellykkede end andre; det er f.eks. aldrig en god idé at lave slides som ingen kan se. Ét enkelt foredrag skilte sig helt ud fra alle de andre, nemlig et foredrag med Maurice Naftalin – han er datalog og har beskæftiget sig med multiprogrammering i Java, men dette foredrag handlede om hvordan neoliberalismen faktisk er en trussel mod fremskridt i samfundet og hvordan open source-udvikling kan være med til at skabe et nyt samfund hinsides kapitalismen. Den slags samfundsspørgsmål har Phil Wadler nemlig også et engagement i.

Dagen sluttede med en festbanket i salen på Playfair Library; her var der både deltagere fra Wadlerfest, der nu er slut, og LFCS-jubilæet, der begynder i morgen. Simon Peyton-Jones hyldede sin tidligere kollega fra Glasgow, Phil Wadler. Og Furio Honsell, der var på Laboratory for Foundations for Computer Science fra 1986 til 1988 og nu er borgmester i Udine i sit hjemland Italien, holdt en fin tale om de tidligere år med LFCS. Jeg fik hilst på gamle bekendte, og jeg fik efter mange år genset og snakket med James McKinna, som lavede sin PhD i Edinburgh samtidig med mig. Efter mange år  i England og Nederlandene er James, der er jævnaldrende med mig, nu tilbage i Skotland, her på universitetet i Edinburgh. Desværre stadig som løstansat på projektmidler, der udløber i august. Dét undrede og undrer mig meget, for jeg husker ham som måske den allerdygtigste fra min årgang. En af årsagerne, forklarede han mig, var at han i sin tid valgte at opsige en stilling som lektor, da alle andre på hans fagområde på universitetet i Durham blev ofre for nedskæringer – bare ikke ham. Da han først havde mistet sin stilling som lektor, var det slet ikke nemt at få en stilling igen, for tiderne var skiftet. Mange andre ville her have givet op og søgt en anden karrierevej (dataloger plejer at kunne få job derude), men ikke James. “Jeg er ikke idealist, jeg er vel faktisk romantiker”, sagde han med et velkendt skævt smil.

(Visited 119 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar