Revolutionen kommer ikke fra Facebook

gezi

Jeg har det underligt med Facebook og Twitter. Jeg skriver formodentlig noget der hver dag, men hvad nytter det egentlig? Nogle gange får jeg en hyggelig bekræftelse af mine ligesindede, andre gange er det som at slå i en dyne. Selv om jeg hver dag fordømmer intolerance og undertrykkelse og uretfærdighed og dumhed, er der stadig masser af alle fire ingredienser i verden i dag. Den amerikanske sanger og spoken word-kunstner Gil Scott-Heron sagde at The revolution will not be televised.

I et interview med El Pais siger den polskfødte sociolog Zygmunt Bauman

Social media don’t teach us to dialogue because it is so easy to avoid controversy… But most people use social media not to unite, not to open their horizons wider, but on the contrary, to cut themselves a comfort zone where the only sounds they hear are the echoes of their own voice, where the only things they see are the reflections of their own face. Social media are very useful, they provide pleasure, but they are a trap.

I artiklen Beyond Viral fra seneste udgave af Communications of the ACM når forfatterne, der er forskere fra Indien, Australien og USA, til den samme konklusion som Bauman: De sociale medier ændrer ingen ting. Der går nogle dage, og så er virkningen overstået. Derefter: Videre til det næste.

Præcis hvorfor virkningen er så svag, er et interessant forskningsspørgsmål. Min umiddelbare fornemmelse er at fordi de sociale medier først og fremmest er globale reklamesøjler, er der ligesom for reklamers vedkommende ikke tid til at formidle komplicerede budskaber, der får lov til at hvile og modnes. Og typisk er der ikke mange opfordringer til egentlig fysisk handling på de sociale medier.

Der er selvfølgelig solstrålehistorier om hvad de sociale medier kan bruges dem. Det er velkendt, hvordan deltagere i folkelige protester f.eks. i Egypten og Iran har brugt Twitter til at sprede deres budskaber. Protesterne i Gezi Park i Istanbul benyttede sig også af Twitter, og det gjorde Erdogan så nervøs at Twitter en overgang blev forbudt. I det mere rolige hjørne kan vi herhjemme se hvordan Venligboerne organiserer sig på Facebook. Men i alle tilfælde er der tale om at den egentlige fysiske handling kom først, mens tilstedeværelsen på de sociale medier kom bagefter som noget afledt.

Om et øjeblik vil jeg dele dette blogindlæg på de sociale medier. Og det vil selvfølgelig intet ændre.

(Visited 107 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar