Lukning af en dansk matematikuddannelse

RUC-logo

Nu ruller nedskæringerne hen over de danske universiteter, og i et notat fra RUCs rektor kan man se, hvilke nedskæringer, der er tale om på Roskilde Universitet, hvor man skal spare 15 millioner.

Jeg kan her se, hvad der sker for de naturvidenskabelige uddannelsers vedkommende (datalogi er ikke nævnt):

  • Der fokuseres på medicinal-, molekylær- og miljøbiologi. Almen biologi (som på nuværende tidspunkt findes i kombinationen kemi-almen biologi) lukkes.
  • Strategisk fokus for matematik:
    • Cand.scient. i matematik lukkes
    • Matematisk modellering skal udvikles som RUC-profil –også som relevant integration i andre bacheloruddannelser (SIB, SAB, HUM-TEK).
    • Matematik som en central del af fagintegrerede kandidatuddannelser: integreret matematik fx medicomatematik, mekanistisk biomodellering, miljømodellering eller tilsvarende.
    • Nyt strategisk fokus betyder at den didaktiske profil nedtones, samt at kombinationskandidatuddannelser, hvori matematik indgår, lukkes.
  • For fysik og kemi opfordres der til at tænke strategisk/profileringsmæssigt i forhold til fagintegrerede uddannelser.

Det er bekymrende, at man vil lukke matematikuddannelsen, og ideen med “fagintegrerede” uddannelser er ikke nødvendigvis en god satsning. På Aalborg Universitet var der blandede erfaringer med sundhedsmatematik (der nu ikke findes mere), og så vidt jeg kan se, er de nuværende uddannelser i matematik-økonomi og matematik-teknik betinget af at der allerede er en matematikuddannelse som fundament.

Hvad alt dette vil gøre ved forskningen i de matematiske fag på Roskilde Universitet, ved jeg ikke – og det står der ikke meget om i notatet. Jeg bemærker dog at terminologien om injektive funktioner er trængt ind i administrationssproget, så noget har matematik dog bidraget med:

Sammenhængen mellem hvilke fag og uddannelser, der skal lukkes eller sammenlægges, og de besparelser det kan medføre, er ikke 1:1. Forskerne kan være tilknyttet flere fagområder eller uddannelser og/eller af andre grunde være vigtige for universitetet at fastholde.

Er krig uundgåelig?

I december 1969, da Vietnamkrigen rasede på sit allerblodigste, betalte John Lennon og Yoko Ono for store skilte med dette budskab rundt om i USA.
I december 1969, da Vietnamkrigen rasede på sit allerblodigste, betalte John Lennon og Yoko Ono for store skilte med dette budskab – at krigen kan slutte, hvis vi vil – rundt om i USA.

Jeg vil gerne have en verden uden krig; der er ikke noget, der er så ubehageligt at læse om som krigene rundt om i verden, om alle tabene af menneskeliv og om den ødelæggelse af menneskeskabte værdier og af miljøet, som krigene fører til. Men der vil altid være krig, hører vi meget ofte – sådan er menneskets natur. Måske er de fleste af os fredelige, men der er nogle få, der vil have krig, og derfor bliver der ved med at være krig. Sådan siger mange. Jeg spurgte derhjemme, og min familie havde også denne umiddelbare reaktion: At krig er uundgåelig.

Når man er forsker, bliver man uvilkårligt skeptisk over for dem, der siger at noget aldrig vil kunne lade sig gøre. Sådan er der jo blevet sagt om mange af de opfindelser og opdagelser, som vi tager for givet i dag. Og enhver begrundelse, der tager udgangspunkt i menneskets uafvendelige natur, har et element af fatalisme i sig. Heller ikke dette er noget, man uden videre bør acceptere.

Tilmed er det jo også sådan at krig er et menneskeskabt fænomen. Når mennesker kan frembringe det, kan mennesker vel også undlade at blive ved med at frembringe det.

John Hogan, der er professor ved Stevens Institute of Technology i Hoboken (der er en forstad til New York) og skribent for Scientific American, har det også på denne måde. Han har skrevet en bog om dette emne, The End of War,  som jeg endnu har til gode at læse. Men på Horgans websted gør han rede for sine centrale observationer.

John Horgan hæfter sig det at der faktisk ikke er fundet arkæologisk evidens for krigsførelse som er ældre end 13.000 år. Der er tilfælde, hvor chimpanser har rottet sig sammen for at slå andre chimpanser ihjel, men disse tilfælde er få, og de kan lige så vel være en tillært adfærd som skyldes menneskers indtrængen på de områder, hvor chimpanserne bor. Og nogle krige er ikke udsprunget af knaphed på resurser – der har bestemt været tale om geopolitiske interesser, men ikke resurseknaphed, og der er i høj grad tale om at krigene er udsprunget af nationalisme. Første Verdenskrig er på mange måder et eksempel på sådan en krig.

Ét er at konflikter formodentlig er uundgåelige, men det er ikke givet at væbnede konflikter også skal være uundgåelige. Her hæfter jeg mig ved at det er nogle af de samme mennesker, der gerne siger at “man kan hvad man vil”, der samtidig ytrer at krig er uundgåelig.

Det må kunne lade sig gøre at finde alternativer til krig. Min fornemmelse af at dette må være muligt, er at der allerede er en del viden om effektiv fredelig konfliktløsning derude;  vi accepterer f.eks. ikke slagsmål eller mord som en gyldig løsning på konflikter i arbejdslivet i Danmark.

Måske er det i lige så høj grad en selvopfyldende profeti at hævde at krig er uundgåelig?

Her er en kort video med John Horgan.

#lægeforendag (og en opgang, der hylder Harold Pinter)

Harold Pinter var en pionér inden for det absurde teater. Den Store Danske skriver: "Besiddelsen af et lukket rum, det være sig et kælderrum, en lejlighed eller et hus, er en livsnødvendighed for det Pinterske menneske, der stedse føler sig truet af andre menneskers invasion og aggression. Rummet fungerer med andre ord som et eksistentielt beskyttelsesrum i et dæmonisk truende univers."
Harold Pinter var en pionér inden for det absurde teater. Den Store Danske skriver: “Besiddelsen af et lukket rum, det være sig et kælderrum, en lejlighed eller et hus, er en livsnødvendighed for det Pinterske menneske, der stedse føler sig truet af andre menneskers invasion og aggression. Rummet fungerer med andre ord som et eksistentielt beskyttelsesrum i et dæmonisk truende univers.”

I dag var jeg indsamler for Læger uden grænser.

Et ungt par i pænt tøj åbner døren; de skal vist ud at gå søndagstur.

– Goddag, jeg kommer fra Læger uden grænser. Vi samler ind, så vi kan hjælpe mennesker, der er blevet ramt af naturkatastrofer og krig.
– Vi har desværre ikke nogen kontanter, siger manden.
– Det er der mange, der ikke har. Derfor har vi indsamlere en app på vores telefoner, se her (viser dem app’en på min telefon). I skal bare oplyse hvilket beløb, I vil give, og et mobilnummer. Derefter får I en SMS som kvittering. I skal ikke engang have jeres egen telefon frem.
– Vi vil gerne give et beløb, når vi kommer hjem igen, siger konen.
– Men… jeg står her jo ikke til den tid og kan tage imod et beløb. Det er nu, I kan give et beløb via min app.
– Vi sagde, at vi gerne vil give et beløb, når vi kommer hjem igen, siger manden.
– Men det giver jo slet ingen mening! I virkeligheden vil I jo slet ikke give noget beløb, vel?
– Nej, det vil vi nemlig ikke. Og hvad bilder du dig ind at være sur, din spasser? Vi vil jo ikke give dig noget! siger manden.

Jeg skynder mig væk, op ad trappen og hører manden kalde mig en sur spasser én gang til, hvorefter han siger til konen at de sagtens kan bruge de penge selv.

På næste etage åbner en ung mand døren.

– Goddag, jeg kommer fra Læger uden grænser. Vi samler ind, så vi kan hjælpe mennesker, der er blevet ramt af naturkatastrofer og krig.
– Jeg har desværre ikke nogen kontanter.
– Det er der mange, der ikke har. Derfor har vi indsamlere en app på vores telefoner, se her (viser ham app’en på min telefon). Du skal bare oplyse hvilket beløb, du vil give, og et mobilnummer. Derefter får du en SMS som kvittering. Du skal ikke engang have din egen telefon frem.
– Min mobil er ved at løbe tør for strøm.
– Det var ærgerligt. Men du skal jo ikke engang have din egen telefon frem; det er min telefon, vi skal bruge.
– Nej, men der er ikke flere penge på min mobil.
– Åh, det var vel nok ærgerligt. Her er et stykke papir med oplysninger, så du kan betale et beløb over netbank. Det håber jeg, du vil.

Naboen er ikke hjemme, så jeg går op til næste etage. Her er der en yngre mand, der åbner.

– Goddag, jeg kommer fra Læger uden grænser. Vi samler ind, så vi kan hjælpe mennesker, der er blevet ramt af naturkatastrofer og krig.
– Jeg har desværre ikke nogen kontanter.
– Det er der mange, der ikke har. Derfor har vi indsamlere en app på vores telefoner, se her (viser ham app’en på min telefon). Du skal bare oplyse hvilket beløb, du vil give, og et mobilnummer. Derefter får du en SMS som kvittering. Du skal ikke engang have din egen telefon frem.
– Jeg er meget gammeldags. Jeg har hverken mobilbank eller Swipp eller noget.
– Men har du da ikke en mobiltelefon?
– Nej, det har jeg ikke.
– Virkelig ikke?
– Nej. Og forleden gav jeg penge til WWF.
– Men det er jo et helt andet formål end Læger uden grænser!
– Ja, det er det. Men jeg kan jo ikke give til det hele.
– Jeg håber du får en god dag.

På fjerde sal lukker en mand op.

– Goddag, jeg kommer fra Læger uden grænser. Vi samler ind, så vi kan hjælpe mennesker, der er blevet ramt af naturkatastrofer og krig.
– Jeg har desværre ikke nogen kontanter.
– Det er der mange, der ikke har. Derfor har vi indsamlere en app på vores telefoner, se her (viser dem app’en på min telefon). Du bare oplyse hvilket beløb, du give, og et mobilnummer. Derefter får du en SMS som kvittering. Du skal ikke engang have jeres egen telefon frem.
– Jeg har mistet min telefon under karnevallet.
– Det var vel nok ærgerligt. Så har du vel fået spærret dit nummer?
– Nej, det har jeg ikke fået. Vent… jeg tror jeg har tabt en mønt ude på badeværelset. (går ud på badeværelset og kommer triumferende tilbage). Se, her er ti kroner.
– Mange tak. Her har du en seddel fra Læger uden grænser, så du kan se hvad pengene går til.

[ Retfærdigvis skal det siges, at denne opgang var en speciel oplevelse. Mange andre steder blev jeg vel modtaget, og i alt fik jeg indsamlet 815 kroner. Hvis du, kære læser, vil give et bidrag til Læger uden grænser, kan du gøre det via https://msf.dk/enkelt-donation. ]

5 år med bloggen (og 55 år med Amnesty International)

fem

I dag er det 5 år siden, jeg startede denne blog. Siden da er det blevet til 1.993 indlæg om lidt af hvert. Jeg regnede med at få et par læsere i ny og næ, men statistikken viser at denne blog nogle gange får op mod 4000 besøg. Så der må være nogen derude, der følger med i hvad jeg skriver.  Netop i dag viser statistikken, at der er suverænt flest besøgende fra – Gibraltar!

Det var faktisk heller ikke planlagt, at bloggen skulle se dagens lys netop på Amnesty Internationals 50-årsdag, men sådan blev det altså – og dermed røber jeg også at Amnesty fylder 55 netop i dag. En vigtig del af Amnestys virke (og dermed også af mit virke) er netop at være kritisk over for magthaverne og at holde dem til ansvar. Det var ikke min hensigt at gøre denne slags kritik til et tema her på bloggen, men nogle gange er det endt sådan.

Jeg vil godt bruge lejligheden til at opfordre jer alle til at være med i Lifeline, som er Amnestys gratis SMS-aktionsnetværk – det kræver ikke andet end muligheden for at sende en SMS i ny og næ.

Den tågede fader på besøg.

image

Her til aften gav Father John Misty (alias Josh Tillman) på Train i Aarhus – og det var en koncert, der allerede var udsolgt for måneder tilbage. Mange faldt sidste år for hans album I Love You, Honeybear, der på tekstsiden balancerer et sted mellem inderlighed og ironisk distance og musikalsk ofte sender tankerne tilbage til 1970’ernes bløde rock. På nogle måder er vi tæt på en anden amerikansk sangskriver, fra netop den periode, nemlig Randy Newman. Newman har aldrig sagt mig det store (hans udtryk er ofte lidt for hø-hø-agtigt til min smag), men Father John Misty har jeg det anderledes med.

Sidste år gav han koncert i København, og den fik mange roser. Var det også godt her?

Support-bandet Khruangbin var en trio fra Texas med en langhåret mandlig guitarist, en lige så langhåret kvindelig bassist og en pilskaldet mandlig trommeslager. De spillede en tilbagelænet lidt Santana-agtig instrumentalrock (til sidst kom der dog en enkelt sang hvor de sang). Kompetent og måske lidt kedeligt.

Father John Misty er også kompetent, men bestemt ikke kedelig. Vi fik et bredt udvalg af numre fra hans indtil nu to album, og det førte os lige fra de mere countryprægede ting over til balladen < »Bored In the USA» Og intenst og velspillet var det… med tryk på intenst. Manden er en regulær entertainer på den gode måde. Ekstranumrene var bl. a. et nummer af vores alle sammens Rihanna. Father John Misty truede med ikke at komme tilbage igen en dag, men det håber jeg så afgjort han gør.

Journalist-algoritmer

algoritme

Nogle gange er det underligt at opdage, at et ord, man troede man havde i fred, dukker op i medierne. Inden for de seneste få år er journalister begyndt at interessere sig for – algoritmer. 

En artikel i dagbladet Information af Annegrethe Rasmussen 2014 hedder “Jeg hader algoritmer” – og nej, det var ikke en bandbulle mod quicksort, term-unifikation eller delmængdekonstruktionen for endelige automater. Det kunne nok ellers have været interessant. Nej, det vi får at læse, er en kritik af hvordan webtjenester målretter deres tilbud til brugerne på baggrund af en dataanalyse af brugernes vaner. I denne uge er der en klumme i Information om algoritmer – og denne gang handler den om præcis det samme.

Journalisterne har med andre ord opdaget det, der hedder recommender-algoritmer. Min fornemmelse er at denne meget specielle forståelse af algoritmebegrebet kommer til at dominere og nemt ender med at blive synonym med det for journalisters vedkommende.

Om det i sidste ende er godt, ved jeg ikke. Algoritmebegrebet bør være en helt central del af almen dannelse i vore dage og fortjener (som andre vigtige matematiske begreber) en ordentlig behandling i medierne.

Det er vigtigt at efterrationalisere!

Rubiks terning kan også løses ved efterrationalisering.
Rubiks terning kan også løses ved efterrationalisering.

I disse dage lægger de fleste af de 6 projektgrupper, jeg er vejleder for i dette semester, sidste hånd på deres projektrapporter. Det er i sagens natur 6 forskellige oplevelser, og ikke kun fordi der tale om grupper på fire forskellige semestre. Det er spændende at se hvad grupperne har opdaget på nuværende tidspunkt Nogle grupper reviderer deres problemformuleringer helt til sidst i projektperioden; de har nemlig opdaget at det var et andet problem, de er endt med at løse end de oprindelig havde regnet med. Det er der ikke noget flovt i – tværtimod. Hvis en projektgruppe udtrykker sig på samme måde om projektets problemstillinger, når projektet er ved at være slut, som da projektet var ved at begynde, er det nemlig som regel et tegn på at noget ikke er lykkedes. Og hvis en projektgruppe formulerer sig lige så tåget om projektets problemstillinger til sidst i projektet som da projektet begyndte, er det stensikkert at noget ikke er lykkedes.

Nogle projektgrupper på tidlige semestre udarbejder en udførlig arbejds- og tidsplan for deres projekt, men så sker der et eller andet som gør at planen ikke kan overholdes – og så skrotter gruppen planerne helt og prøver at fortsætte uden. Netop dét går sjældent godt. Der, hvor det lykkes, er hos de grupper der reviderer deres arbejds- og tidsplan i lyset af det, de nu ved om deres projekt.

Det er tit forbundet med noget flovt, når nogen efterrationaliserer – det er uærligt, problematisk, måske endda hyklerisk. Men min påstand er at hvis man ikke efterrationaliserer når man er studerende og laver projektarbejde, er det uærligt og problematisk. Man må gerne lade om som man altid har handlet fornuftigt, hvis man i bakspejlet kan få det, man har gjort til at være fornuftigt. For så har man opdaget noget nyt om det, man gjorde, og man kan fortælle det til andre på en rationel måde. Derfor er det vigtigt, at studerende er åbne over for alle om at de efterrationaliserer (og er nødt til det!) og at vi som vejledere tilskynder dem til at gøre brug af denne strategi, når det giver mening (det gør det nemlig tit!).

Det er ikke alle, der…

notallmen

En af de mest irriterende indvendinger, når der er kritik af kønsdiskrimination eller andre former for kvindefornedrende adfærd, er at “ikke alle mænd er sådan”. Ofte bliver denne kritik ført i marken som del af en påstand om at feminister hader alle mænd (her ser vi bort fra at mænd sagtens selv kan være feminister!).

Hvorfor er indvendingen irriterende? Formelt set er den jo helt korrekt. Det er bestemt ikke alle mænd, der tager del i den adfærd, der bliver kritiseret. Det, der er så irriterende og urimeligt, er at indvendingen tolker kritikken som noget, den ikke er. Der er jo ikke tale om en kritik af mænd fordi de er mænd, men kritik af et problem og nogle magtstrukturer i samfundet som nogle mænd (men bestemt også nogle kvinder!) er anledning til.

Og her er der faktisk noget interessant: Mange kulturkonservative kritikere af feminisme fremfører “ikke alle mænd”-argumentet eller “had til mænd”-argumentet, men er samtidig ofte tilhængere af en voldsomt generaliserende kritik af etniske mindretal. Derfor er der paradoksalt set også noget potentielt godt i “ikke alle mænd”–indvendingen, i og med at den siger at man ikke skal kritisere mennesker for det, de er, men kun for det de gør. Når man ikke bør kritisere mænd, bare fordi de er mænd, bør man nemlig ikke heller kritisere mennesker, bare fordi de tilhører et etnisk mindretal.

Et helt neutralt ord

lundelarsenespersen

I disse dage er der igen diskussion af ordet “neger”, som nogle fremtrædende danske politikere insisterer på fortsat at ville bruge om bestemte mennesker, selv om de pågældende mennesker ikke selv vil bruge det og ikke bryder sig om ordet. Esben Lunde Larsen og Søren Espersen er blandt dem, der gerne vil kalde mennesker for “negre”. Argumentet er at ordet egentlig bare er neutralt og har en helt uskyldig betydning. Derfor bør ingen blive kede af at høre det, selv om det i dag lyder som et levn fra tidsaldre med kolonialisme, slaveri og undertrykkelse.

Der er som bekendt også andre ord, der ændrer betydning med årene. I det Nye Testamente betegner det græske ord idiotes et almindeligt menneske uden særlige forudsætninger. Siden er der sket en ændring i ordets betydning. Men den oprindelige betydning er helt neutral og uskyldig, og jeg formoder derfor at de fremtrædende danske politikere ikke vil have noget imod at jeg bruger dette ord om dem.

De ubehagelige menneskerettigheder

Foto: POLFOTO.
Foto: POLFOTO.

Et af de vigtige instrumenter i international lov på menneskerettighedsområdet er den europæiske menneskerettighedskonvention, der blev til på foranledning af Europarådet (som ikke har med EU at gøre). Tilbage i 1949 var det Storbritannien, der i høj grad stod bag udformningen af konventionen, og en af hovedarkitekterne var Sir David Maxwell-Fyfe, der var en ledende konservativ politiker.

Tiderne er unægtelig skiftet. Nu vil den konservative regering i Storbritannien have landet trukket ud af konventionen.

På samme tid blev FNs konvention om flygtninges retsstilling til, og her var det Danmark, der i høj grad var med til udforme denne konvention, der blev til virkelighed i 1951. Dengang havde Danmark en borgerlig regering med deltagelse af Venstre og Konservative.

Også her er tiderne skiftet. I dag fortæller den socialdemokratiske gruppeformand Henrik Sass-Larsen i et interview, at Danmark skal ignorere denne konvention. Venstre og Dansk Folkeparti har allerede i flere år talt for et sådant “opgør med konventionerne”, og Venstre bakker op om den britiske regerings målsætning.

Begge disse vigtige konventioner blev til i årene efter 2. verdenskrig, hvor der havde været (og stadig var) et stort antal flygtninge i Europa og hvor man først nu forstod hvor voldsomme overgreb, der var fundet sted under nazismen. Dengang blev konventionerne til i en erkendelse af at dette, at mennesker er på flugt, ikke er et midlertidigt fænomen, og at der derfor er nødt til at være international lovgivning og internationalt baserede løsninger. Nu er det som om ledende europæiske politikere prøver at feje denne historie væk. Det er trist at overvære hvordan menneskerettighederne i dag bliver set som en ubehagelig forhindring og hvordan den internationale enighed består i, at man vil lave rent nationale løsninger.