Femårsplaner før og nu

stakhanov

Alexei Stakhanov var kulminearbejder i Ukraine i 1930’erne. Minerne var ejet og drevet af staten, og der var månedlige produktionsmål, som skulle nås. Hvis en kulmine ikke overholdt måltallene, gav det problemer for den lokale ledelse og funktionærerne i kommunistpartiet. Alexei Stakhanov fandt en simpel metode til at effektivisere kuludvindingen – han ændrede arbejdsdelingen og tog et kursus i brug af et særligt minebor. Ledelsen tvivlede på Stakhanovs initiativ, men til sidst blev den overtalt til at prøve ideen af. Den virkede over al forventning, og Stakhanov blev hyldet af Stalin. Herefter blev hans liv aldrig det samme – han blev hyldet som Arbejdets Helt og drog på turneer over hele Sovjetunionen.

Men vi ved også godt, at den sovjetiske planøkonomi først og fremmest endte med at fokusere på planerne i stedet for på produktionen. Det var vigtigere at få det til at se ud som om man overholdt planerne end rent faktisk at producere det, man skulle. Planlægningen blev et mål i sig selv, og der kom et enormt bureaukrati, der retfærdiggjorde sig selv.

I Times Higher Education skriver den engelske professor Craig Brandist om den britiske universitetsverden, som er et af steder, hvor man har mange års erfaring med New Public Management. Han finder nogle forbløffende paralleller til Sovjetunionens udgave af planøkonomi, og dem kan jeg nikke genkendende til fra mit eget ståsted i den danske universitetsverden.

Også i den danske udgave af New Public Management er der planer og målstyring, og der er også her opstået et hierarki af funktionærer hvis vigtigste opgave er at sikre at planerne bliver overholdt eller ser ud som de bliver overholdt. Der bliver lavet en masse krumspring for at få forskningsresultaterne til at syne af mest muligt, f.eks. ved at opdele forskningsresultater i så mange. Samtidig hermed er der mange steder opstået en forventning om at man ikke udtaler sig illoyalt. I Storbritannien er det allerede sådan og den seneste tids udvikling viser at også i Danmark vil politikere helst ikke have at forskere udtaler sig kritisk. Og vi har jævnlige kåringer af forskellige udgaver af Arbejdets Helt – f.eks. de mest publicerende forskere og de mest hyldede undervisere. Selv er jeg derfor måske også blevet en Stakhanov-lignende figur. Jeg kan heller ikke lade være med at tænke på at forskningsevalueringer og forskningsplaner på institutter nu følger en femårig cyklus.

Femårsplanerne i forrige århundrede handlede mest om produktionsvirksomheder i industri og landbrug, men bureaukratiet og korruptionen og den totale mangel på ytringsfrihed slog alle de egentlig ganske fornuftige intentioner i stykker: at sikre, at der blev produceret tilstrækkeligt af basis-råvarerne til et industrisamfund. Og det er interessant, at Stakhanov faktisk kun udmærkede sig, fordi han gjorde noget andet end ledelsen ville have!

New Public Management handler så ikke engang om produktionsvirksomhed, men tager fat på videns- og omsorgsarbejde, der ikke kan måles på samme måde som korn- eller kulproduktion. Det er svært at planlægge videnskabelige fremskridt på samme måde som man planlægger produktion af f.eks. kul.

(Visited 118 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar