En ny begyndelse (Eller: Videre – men på en ny måde)

Fil 11-05-2016 19.08.26

I dag skete der to næppe synlige ændringer på mit arbejde, som samtidig vil få stor betydning for mig – forhåbentlig og formodentlig på en god måde.

Den ene var at jeg kunne tage min nye computer i brug. Den gamle computer er snart 4 år gammel og har skrantet gennem længere tid;  inden for det seneste halve års tid har den været til reparation to gange. På den måde var den desværre endt med at blive en kilde til hyppig irritation for mig. Den nye computer ligner min gamle computer meget, men den er lettere og hurtigere. Alle data er intakte, og jeg kan fortsætte hvor jeg slap, men på en ny måde.

Også på en anden måde markerede dagen en ny begyndelse for mig. Jeg var til det første møde i den gruppe på Institut for datalogi, hvor jeg fra forårssemesteret skal være. Lige siden jeg blev ansat for 25 år siden, har jeg været i den samme gruppe på instituttet, den der nu hedder Distribuerede og indlejrede systemer. Men der er sket mange ting med den gruppe og med mit forhold til gruppen. Jeg ved at andre i gruppen er meget tilfredse, men jeg har ikke selv haft det sådan. Og så beskæftiger jeg mig hverken med distribuerede eller indlejrede systemer. Det har jeg aldrig gjort; min interesse for strukturel operational semantik og dens forbindelse til sprog og typesystemer er jeg ene om i den gruppe. Måske er det også derfor, jeg har følt mig utilpasset og nogle gange utilpas der. Fra februar 2017 er jeg i den enhed på instituttet, der hedder Databaser og programmeringsteknologi, hvor jeg skal være i programmeringssprogsgruppen. Også to medlemmer af gruppen Maskinintelligens, som nu desværre snart ikke findes mere, kommer til at skifte enhed til samme sted, omend ikke til samme gruppe som mig. Det er godt at jeg ikke er den eneste, der skifter placering.

Mine undervisningsopgaver bliver de samme som før, så også på denne måde er det på tilfældet at jeg fortsætter hvor jeg slap, men på en ny måde.

(Visited 215 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar