Skik følge eller køb fly

DSB_IC3_55_at_Københavns_Hovedbanegård_02

Regeringen har nu indstillet til partierne bag forsvarsforliget, at Danmark skal købe 27 Joint Strike Fighter F-35-kampfly. Forligskredsen forhandler nu om det endelige indkøb. Regeringens indstilling angiver, at de 27 kampfly vil koste 20 mia. kr. i indkøbspris og 56,4 mia. kr. i levetidsomkostninger. Eksperters vurderinger og erfaringer fra andre lande viser dog, at flyene kan gå hen og blive meget dyrere. Ved nytårstid advarede NATO faktisk i en rapport mod at den danske regering brugte så mange midler på kampfly.

Men måske er alting godt, nu hvor kampflyene kommer, og måske ender alle med at blive rigtig glade for dem og for alt det, de bidrager med.

Dette var dog også ugen, hvor regeringen uden rysten på hånden besluttede at togfonden, som var resultat af et forlig fra 2014 (som Venstre ikke var med i), de facto skal sættes ud af kraft – og det var samtidig ugen, hvor problemerne med togdriften var værre end set længe. Kombinationen af gamle IC3-togsæt, ustabile IC4-tog og skinnenet, der trænger til reparation, var mere end jernbanevæsenet kunne håndtere.

Det er påfaldende, at der ikke hos regeringen er den samme vilje til at bruge midler på at forbedre det danske jernbanenet, som mange mennesker er afhængige af hver dag. Regeringen henholder sig til forsvarsforliget for at købe kampfly, men ser til gengæld stort på et andet forlig. Venstres holdning til offentlig transport er denne:

Venstres transportpolitik skal bygge på friheden for den enkelte til selv at definere sit transportbehov og vælge transportform herunder individuel eller kollektiv transport. Fokus skal være på at sikre størst mulig mobilitet.

I november 2011, da Venstre var i opposition, kritiserede partiet at billetpriserne var steget – men nu hvor Venstre igen er i regering, er  billetpriserne bestemt ikke blevet lavere. Hvis valgfriheden er så vigtig, ville det klæde regeringen at sørge for at det danske jernbanevæsen fik tilført de nødvendige midler og på den måde garantere friheden for den enkelte til selv at vælge sin transportform. Det, vi ser nu, virker nu ikke som en kamp for den enkeltes frihed, men snarere som en bevidst udsultning af samme art som den, jeg selv var vidne til i Storbritannien for 25 år siden i årene op til privatiseringen af British Rail.

(Visited 133 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar