I disse dage er der igen diskussion af ordet “neger”, som nogle fremtrædende danske politikere insisterer på fortsat at ville bruge om bestemte mennesker, selv om de pågældende mennesker ikke selv vil bruge det og ikke bryder sig om ordet. Esben Lunde Larsen og Søren Espersen er blandt dem, der gerne vil kalde mennesker for “negre”. Argumentet er at ordet egentlig bare er neutralt og har en helt uskyldig betydning. Derfor bør ingen blive kede af at høre det, selv om det i dag lyder som et levn fra tidsaldre med kolonialisme, slaveri og undertrykkelse.
Der er som bekendt også andre ord, der ændrer betydning med årene. I det Nye Testamente betegner det græske ord idiotes et almindeligt menneske uden særlige forudsætninger. Siden er der sket en ændring i ordets betydning. Men den oprindelige betydning er helt neutral og uskyldig, og jeg formoder derfor at de fremtrædende danske politikere ikke vil have noget imod at jeg bruger dette ord om dem.
En kommentar til “Et helt neutralt ord”
[…] Jeg tog en taxi til Vestattikas Universitet sammen med min medforfatter, men taxichaufføren var et almindeligt menneske uden særlige forudsætninger og kunne rent ud sagt ikke finde vej. Men frem nåede vi da, og første indslag var et indbudt […]