Det er vigtigt at efterrationalisere!

Rubiks terning kan også løses ved efterrationalisering.
Rubiks terning kan også løses ved efterrationalisering.

I disse dage lægger de fleste af de 6 projektgrupper, jeg er vejleder for i dette semester, sidste hånd på deres projektrapporter. Det er i sagens natur 6 forskellige oplevelser, og ikke kun fordi der tale om grupper på fire forskellige semestre. Det er spændende at se hvad grupperne har opdaget på nuværende tidspunkt Nogle grupper reviderer deres problemformuleringer helt til sidst i projektperioden; de har nemlig opdaget at det var et andet problem, de er endt med at løse end de oprindelig havde regnet med. Det er der ikke noget flovt i – tværtimod. Hvis en projektgruppe udtrykker sig på samme måde om projektets problemstillinger, når projektet er ved at være slut, som da projektet var ved at begynde, er det nemlig som regel et tegn på at noget ikke er lykkedes. Og hvis en projektgruppe formulerer sig lige så tåget om projektets problemstillinger til sidst i projektet som da projektet begyndte, er det stensikkert at noget ikke er lykkedes.

Nogle projektgrupper på tidlige semestre udarbejder en udførlig arbejds- og tidsplan for deres projekt, men så sker der et eller andet som gør at planen ikke kan overholdes – og så skrotter gruppen planerne helt og prøver at fortsætte uden. Netop dét går sjældent godt. Der, hvor det lykkes, er hos de grupper der reviderer deres arbejds- og tidsplan i lyset af det, de nu ved om deres projekt.

Det er tit forbundet med noget flovt, når nogen efterrationaliserer – det er uærligt, problematisk, måske endda hyklerisk. Men min påstand er at hvis man ikke efterrationaliserer når man er studerende og laver projektarbejde, er det uærligt og problematisk. Man må gerne lade om som man altid har handlet fornuftigt, hvis man i bakspejlet kan få det, man har gjort til at være fornuftigt. For så har man opdaget noget nyt om det, man gjorde, og man kan fortælle det til andre på en rationel måde. Derfor er det vigtigt, at studerende er åbne over for alle om at de efterrationaliserer (og er nødt til det!) og at vi som vejledere tilskynder dem til at gøre brug af denne strategi, når det giver mening (det gør det nemlig tit!).