Omfordeling?

if-you-lie-670x520

Et essay af Jonathan D. Ostry, Prakash Loungani og Davide Furceri, der er tre ledende medlemmer af IMF, har fået en del opmærksomhed for nylig. Nogle proklamerer nu at dette er endnu et tegn på at neoliberalismen er ved at blive lagt i graven af en række undersøgelser og den internationale valutafond, der selv promoverede den – dette skriver f.eks. Aitya Chakraborty i The Guardian. 

Kan det virkelig passe? Hvis man læser essayet, er der er bl.a. ikke nogen omtale af markedsgørelsen af den offentlige sektor eller af New Public Management. Men forfatterne kritiserer nedskæringspolitikkerne og den fraværende regulering af finansmarkedet i et sådant omfang, at udenrigsminister Kristian Jensen i et indlæg i dagbladet Information er hurtigt ude med at nedtone denne kritik og med at hævde at neoliberalismen skaber en bedre verden og vil blive ved med at gøre det.

Kristian Jensen nævner ulighed i sit debatindlæg (ordet optræder tre gange), men kun kort. Han ser især bort fra dette afsnit i essayet fra IMF, hvor fokus er på omfordeling (redistribution):

The evidence of the economic damage from inequality suggests that policymakers should be more open to redistribution than they are. Of course, apart from redistribution, policies could be designed to mitigate some of the impacts in advance – for instance, through increased spending on education and training, which expands equality of opportunity (so-called predistribution policies). And fiscal consolidation strategies—when they are needed—could be designed to minimize the adverse impact on low-income groups. But in some cases, the untoward distributional consequences will have to be remedied after they occur by using taxes and government spending to redistribute income. Fortunately, the fear that such policies will themselves necessarily hurt growth is unfounded …

Netop her taler forfatterne fra IMF nemlig om at de politiske beslutningstagere bør gøre mere for at rette op på de økonomiske konsekvenser i form af ulighed,  de taler for at man skal bruge flere midler på uddannelse og kvalificering – og de taler for at “konsolideringsstrategierne” bør minimere den negative effekt på lavindkomstgrupper bl.a. ved brug af beskatning og offentlige udgifter.

Men er det dét, der sker i de lande, der følger den neoliberalistiske politik? Og er dette en politik, Kristian Jensen er fortaler for? Det ser ikke sådan ud.

(Visited 113 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar