Vi elsker vort land…?

denmark-673482_960_720

Lars Løkke Rasmussen sagde i en tale på et grundlovsmøde i går 

Der er intet forkert i at være stolt af at være født i Danmark. Det er ikke snæversynet eller indskrænket at elske sit fædreland. For mig at se er det lidt hen ved en borgerpligt.

Men hvad vil det sige at elske sit fædreland? Skal man elske det? Og hvis man skal, hvordan forpligter det så?  Problemet er, at kravet om at man skal elske sit fædreland, rummer en idé om at Danmark i sig har en eller anden uforanderlig kvalitet som man har pligt til at elske.

Det er en nationalistisk idé, og den rummer i sig flere problemer:

For det første: Må borgere fra andre lande komme til Danmark, fordi de elsker Danmark og dets “uforanderlige kvalitet” mere end de elskede deres oprindelige fædreland? Jeg aner, at svaret her er et nej. I disse år antager dette at blive dansker mere og mere karakter af at være en langvarig udholdenheds- og duelighedsprøve.

For det andet: Der er også mennesker, der foretager den modsatte rejse: de forlader Danmark for at bosætte sig et andet sted. Nogle af dem bliver udenlandske statsborgere – et eksempel er Anders Fogh Rasmussens søn, Henrik Fogh Rasmussen.  Hvad vil nationalister synes om dem?

For det tredje: Kravet, at man skal elske sit fædreland, bliver hurtigt oversat til at fortolke kritik af forholdene i dette fædreland som et spørgsmål om manglende fædrelandskærlighed. I TV2 Nyheders artikel om grundlovstalen kan man læse dette fra Lars Løkke Rasmussen:

Men pligten over for fædrelandet, den er der, understregede han og langede ud efter de kulturpersonligheder, der undertiden væmmes ved Danmark.

– Derfor synes jeg det er mærkeligt, at nogen skammer sig over at være dansker. Jeg forstår ikke, at ringeagten over for regeringen er så stor, at den overskygger kærligheden ved fædrelandet.

Det er ingen hemmelighed at jeg ikke bryder mig om denne form for fædrelandskærlighed. Jeg holder med de danske landshold i internationale sportsturneringer, og der er en masse dansk musik, litteratur, film og videnskabelige opdagelser, som jeg sætter meget højt. Det er mere end én gang sket, at jeg har gjort udenlandske kolleger opmærksom på nogle af de væsentlige bedrifter, folk fra Danmark har gjort.

Jeg kan holde af det, personer i Danmark gør, ikke af en abstrakt forestilling om hvad Danmark “er”. Og på samme måde kan jeg kritisere det, personer i Danmark gør, ikke en abstrakt forestilling om hvad Danmark “er”.

I disse år bliver der truffet mange beslutninger fra politisk hold her i Danmark, som jeg finder bekymrende. Derfor vil jeg også kunne være kritisk over for Danmark; faktisk synes jeg at man som borger i sit land (uanset hvilket land der er tale om) har pligt til at reflektere over forholdene og kritisere forholdene i landet, når det er nødvendigt.

(Visited 168 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar