Næsten hjemme igen

Flyttekasser

IMG_20160610_195550(1)

I dag var håndværkerne omsider færdige med renoveringen af vores hus (pånær nogle mindre ting, bl.a. en manglende dør til brusekabinen). Min hustru og jeg brugte den sidste del af fredagen på at begynde at gøre rent i huset, og i morgen flytter vi ind. Vi har været genhuset godt i en anden del af byen, men det bliver også godt at kunne vende hjem igen efter to en halv måned. Husstandens firbenede og altid fåmælte medlem var tydeligt glad for at få en løbetur i gården for første gang siden marts.

Nu venter kun udgravningsarbejdet fra de mange flyttekasser og samlingen af reoler mm.