Tanker inden Brexit

25112888022_e7fdcdbdb1_b

Jeg har tidligere udtrykt min store skepsis over for EU her på bloggen. Det, der er så svært ved at have det sådan med EU, er at man lynhurtigt bliver slået i hartkorn med nogle EU-modstandere som har nogle helt andre argumenter end én selv. Lige nu kan man se det i forbindelse med folkeafstemningen i Storbritannien i denne uge om udtræden af EU.

Det nej til EU, som tegner sig i Storbritannien, er nemlig først og fremmest et nationalistisk nej, og det vil i høj grad være motiveret af en angst for indvandrere og flygtninge. Det vil være et nej, der vil gøre det nemmere for den britiske regering af videreføre den politik, der prøver at træde ud af europæiske menneskerettighedsinstrumenter, og det vil være et nej på UKIPs og de konservatives præmisser. Man kunne selvfølgelig håbe at et stort europæisk land uden for EU ville kunne påvirke europæisk politik på en anden måde end små lande som Norge har kunnet – men Storbritannien vil nok primært bruge tilværelsen uden for EU til at gå enegang. Der er intet som helst progressivt over britisk udenrigspolitik lige nu. Min helt uvidenskabelige fornemmelse er at landdet i endnu højere grad end nu vil vende det loyale blik mod USA med alt hvad det indebærer. Jeg kender nogle briter, der er progressive og håber på et ja; med alt det ovenstående in mente forstår jeg faktisk deres håb om et ja til at blive i EU.

Men det ja, som man også kunne forestille sig, rummer også store problemer i sig, for EU er først og fremmest en frihandelsunion (oprindelig mellem nogle få vesteuropæiske lande), der senere har fået en masse yderligere overbygninger, og mange af dem er ikke særlig demokratiske.  EU er i meget høj grad et redskab, der er styret af økonomiske interesser og gør det nemmere at flytte kapital og arbejdskraft. Den hårde politik over for sydeuropæiske lande i krise er også et tegn på det økonomiske fokus. Samtidig er der også en EU-nationalisme, der blot flytter loyaliteten fra det enkelte land ud til EU. Det er f.eks. ikke mere imødekommende overfor mennesker på flugt, hvis det er EU, der gør det sværere for udlændinge at komme indenfor, end hvis det er det enkelte land.

Faktisk er jeg ikke begejstret for hverken et ja eller et nej i den aktuelle britiske folkeafstemning, og jeg kunne sagtens ende med at stemme blankt eller blive hjemme, hvis jeg var brite. Det, jeg gerne ville have, var en form for forpligtende europæisk samarbejde om f.eks. menneskerettigheder og miljøspørgsmål, der var demokratisk og uafhængigt af økonomiske interesser.