Der er to slags mangfoldighed

mangfoldighed

Du kan have en national eller regional identitet. Du kan have en religiøs identitet. Du kan have en seksuel identitet. Du kan have en arbejdsidentitet. Du kan have en uddannelsesidentitet. Du kan lide af en særlig sygdom eller have et særligt handicap. Du kan tilhøre en aldersgruppe eller en samfundsklasse eller en subkultur af mennesker, der går i en bestemt slags tøj eller lytter til en bestemt slags musik eller læser bestemte slags bøger eller spiser bestemte slags mad.

I disse år fylder identitetspolitikken rigtig meget på godt og på ondt. Identiteterne bliver fremhævet af andre, så de kan diskriminere dig, og de bliver brugt af dig selv til at fremhæve hvem du selv er – nogle gang  for at bekæmpe diskrimination, nogle gang i form af en slags nationalisme. Man kan se Storbritanniens nej til EU og den skotske regerings krav om en ny folkeafstemning udtryk for en form for identitetspolitik. Og man kan se kampen om transpersoners adgang til offentlige toiletter i USA som en form for kamp om identitet.

På denne måde er identiteterne led i en kamp for at anerkende den mangfoldighed, der er mellem mennesker.

Men der er også en anden slags mangfoldighed, som man sjældent taler om, og det er mangfoldigheden i det enkelte menneske. Det samme menneske kan have mange identiteter på samme tid. Tænk på dig selv – du bor i et land (hvis du  kan læse denne tekst, er der en ikke helt lille sandsynlighed for at du bor i Danmark), du tror på en religion eller tror slet ikke på en religion, du har en seksuel præference, du har et job eller er uddannelsessøgende eller måske er din livssituation en anden. Osv. osv.

Måske kan vi bedre anerkende mangfoldigheden mellem mennesker ved at huske at anerkende mangfoldigheden i det enkelte menneske. For der er en god sandsynlighed for at nogle af de mennesker, som måske virker meget forskellige fra dig, i sig har en del-identitet som er den samme som en af dine del-identiteter. Hvis de husker at der er en mangfoldighed i dig selv, kan du nemmere forstå mangfoldigheden hos de andre og begynde at tænke frit.

Dette er en tanke, som dukker op hos den indiske Nobelprismodtager Amartya Sen i bogen Identitet og volddu må indse, at han/hun selv hører til mange steder og ikke må reducere dig selv til én enkelt identitet eller leve med at blive reduceret af andre. Det sidste kapitel i Identitet og vold, der er en kraftig kritik af de forskellige slags nationalisme, der findes i Indien, hedder da også “Frihed til at tænke”.

(Visited 105 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar