I hver sin del af sindet

SS-auxiliaries-poses-at-a-resort-for-Auschwitz-personnel.-From-laughing-at-Auschwitz-c.-1942

Hvor underligt det end synes, er dette måske et af de grusomste billeder taget under 2. verdenskrig. Det viser umiddelbart bare nogle unge mennesker, der er på en udflugt. De griner og har måske lige sunget en sang. Men personerne på billedet var tyskere, der arbejdede i Auschwitz. Billedet er del af en samling fotos, der er taget i perioden fra maj til december 1944, hvor tusindvis af mennesker hver dag blev slået ihjel [på en tilfældig dag i oktober 1944 blev mere end 800 børn mellem 9 og 14 dræbt i gaskamrene]. Personerne på billedet var medskyldige i dette massemord. Og de kunne have de massakrer, de udførte eller “bare” var med til at administrere, i én del af deres bevidsthed, og udflugterne til Solahütte, som var navnet på nazisternes udflugtshytte i bjergene nær Auschwitz, kunne de have i en anden del af bevidstheden. The New Yorker har en lang og interessant artikel om det usædvanlige og usædvanligt grusomme fotoalbum og hvordan det blev fundet.

For mig og sikkert mange andre er det tankevækkende, at mennesker er i stand til at foretage og opretholde denne adskillelse mellem det “normale” og det unormale. Psykologer taler om kompartmentalisering, og det er en strategi, som er meget udbredt hos mennesker, der skal leve med en kognitiv dissonans, dvs. med flere modstridende indtryk, følelser eller elementer af viden. Kompartmentalisering kan være en nyttig strategi, så man ikke “tager sit arbejde med hjem” – men den kan også skabe en spaltet personlighed og skabe mennesker, der i nogle sammenhænge virker normale og empatiske og i andre sammenhænge er det stik modsatte. Hvis de ansvarlige for massemordene i koncentrationslejrene havde “taget deres arbejde med hjem”, kunne det måske være gået anderledes.

(Visited 362 times, 1 visits today)

Flattr this!

Loading Facebook Comments ...

Én kommentar til “I hver sin del af sindet”

Skriv et svar