Livet efter det akademiske liv

Professor

I dag holdt jeg projekteksamen, og min censor var Bent Bruun Kristensen, som var vejleder for mig to gange mens jeg selv var studerende. Efter eksamen talte jeg med Bent om hvordan det er at være emeritus, og han kunne fortælle mig at det var en god og anderledes tilværelse. Hans konklusioner om den stadigt mere konkurrenceprægede og underligt strategiske akademiske verden kunne jeg nikke genkendende til. Det er altid godt at se Bent igen.

Jeg holder meget af gensynene med dem, der har undervist mig og nu kan se tilbage på en lang og samvittighedsfuld akademisk karriere. Når jeg taler med dem, bliver det tydeligt for mig at der er en særlig erfaring forbundet med et langt liv som akademiker og en mulighed for at se sit fag og sin gerning “oppefra” på en måde, som man bestemt ikke altid ser hos dem der er midt i en akademisk karriere. Der er omsider en mulighed for fordybelse og for at vælge at fokusere på nogle af de sider ved faget og ved den akademiske gerning, som man holder særligt af. Det er ærgerligt, at de muligheder først synes at være til stede når man går på pension som akademiker.

Jeg holder af min akademiske baggrund og det, den har givet mig af indsigt og erfaring – det er knap 30 års vigtig bagage. Men i disse år er jeg selv begyndt at tænke på min egen tilbagetrækning fra arbejdslivet. Hvis jeg vil, kan jeg gå på efterløn om 10 år, og nogle gange er tanken blevet mere fristende end før, for arbejdsvilkårene er ikke blevet bedre med tiden. Om jeg trækker mig tilbage, og hvor jeg er om 10 år, ved jeg af gode grunde ikke. Jeg håber under alle omstændigheder, at jeg en dag kan blive lige så afklaret i mit udsyn som nogle af de pensionerede akademikere, jeg møder i disse år.

(Visited 205 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar