Terroren rammer os igen

img_2980

Jeg afbryder bloggens sommerferiepause; jeg kan slet ikke sove nu. Netop da familien var på vej i seng her i Lissabon, fortalte min hustru at en lastbil var kørt ind i en menneskemængde i Frankrig. Først langsomt gik det op for os, hvad der her er tale om – et blodigt terrorangreb.

Ved skæbnens blodige ironi er det i disse dage 5 år siden terrorangrebene i Norge og 11 år siden terrorangrebene i London. Det værste terrorangreb i år er stadig selvmordsbomben i Bagdad for kun 11 dage siden.

Det er samtidig en sørgelig kendsgerning, at terrorangreb tættere på én selv bliver registreret endnu mere tydeligt, og at den triste nyhed rammer desto tydeligere når der er tale om mennesker, der kunne være én selv. Min familie og jeg har flere gange i årenes løb været i Nice og har gået tur på det sted, hvor så mange mennesker nu er blevet dræbt. Flere af mine venner holder netop sommerferie i Frankrig –  gid de ikke er kommet noget til!

Det er vel netop hele denne sammenhæng, der gør at aftenens nyhed rammer mig (og sikkert mange andre med mig) ekstra hårdt. Lige nu forekommer meget andet så sørgeligt ligegyldigt.

Den 23. juli 2011 skrev jeg her på bloggen:

Som alle andre er jeg forfærdet over det, der er sket, og vil gøre den norske statsministers ord til mine:

Svaret på vold er enda mer demokrati, enda mer humanitet.

Og det er stadig min holdning. I voldelige fanatikeres øjne er alle andre end dem selv forrædere eller “bare” fjender, og derfor er stort set alle mennesker og stort set alle sammenhænge mulige og legitime mål. Terroristerne vil ikke andet end at skabe had og at fremtvinge endnu mere overvågning og endnu mere undtagelsestilstand.

(Visited 185 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar