I rigets centrum

I dag deltog jeg for første gang i poetry slam i København, og det var ved Ofelia Beach ved Skuespilhuset. For nogle år siden var jeg med som publikum samme sted. Dengang var det Peter Dyreborg, der var MC. Peter er stadig arrangør, men han var i Brønderslev denne weekend (!!), og det var den rutinerede og meget dygtige poetry slammer Dennis Buchleitner der var MC denne gang. Dennis så jeg sidst til DM i Odense tilbage i februar.

Regnen var en forhindring ved dette friluftsarrangement; da min hustru og jeg ankom til København ved 14-tiden, regnede det temmelig meget og vi var nervøse for om det hele skulle aflyses. Sådan gik det heldigvis ikke, selv om der da faldt en del dråber undervejs.

Michael Dyst, tidligere Danmarksmester, var den deltager jeg allerede kendte. Derudover var der Maria Isabella og Cecilie Storm Winter fra København og Lovisa Almqvist, der var kommet helt fra Sverige (Malmø via Borås).

Den ene af de to tekster, jeg fremførte, var den tekst om provinsen som i sin tid havde givet mig en placering som nummer sjok ved DM i 2012. Jeg har altid drømt om at fremføre denne tekst for et københavnsk publikum!

Og det gik faktisk over al forventning – jeg vandt. Hvem skulle have troet det?

(Visited 143 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar